I dag er det 10 år siden de første fanger ankom til Guantanamo-lejren på Cuba.

Guantanamo-lejrens er tilknyttet den amerikanske flådestationen Guantanamo Bay, der blev etableret helt tilbage i 1898.

Lejrens historie begynder dog først rigtigt ovenpå terrorangrebet i New York d. 11. september 2001.

Efter terrorangrebet vedtager den amerikanske kongres at give præsident George W. Bush beføjelser til at anvende al nødvendig magt mod folkene bag terrorangrebet.

USA indleder Operation Enduring Freedom i Afghanistan 7. oktober 2001.

13. november 2001 godkender præsident Bush nye juridiske regler for fanger i krigen mod terror, som skal stilles for særlige militærkommissioner.

De første 20 af flere hundrede fanger ankommer til USA's flådebase ved Guantánamo-bugten i Cuba 11. januar 2002.

Fanger er afghanere, mistænkt for at være en del af Taleban og Al-Qaeda.

Guantanamo-lejren bliver hurtigt genstand for heftig kritik, særligt fra menneskerettighedsorganisationer.

Præsident Bush kalder fangerne "fjendtlige kombattanter" og afviser at behandle dem som krigsfanger i henhold til Genève-konventionen. Kritikken går på, at fangerne ender i et juridisk tomrum.

I 2005 vedtager USA's kongres en lov, der begrænser fangernes ret til at få deres sager hørt ved amerikanske domstole.

Kritikken af Guantanamo forstærkes i  2004, da tidligere fanger hævder, at være blevet udsat for tortur.

Anklager om tortur, samt seksuelle overgreb og tvangsmedicinering af fangerne, bliver på det kraftigste afvist af det amerikanske militær.

I 2009 konkluderer en regeringskommission nedsat af Bush-regeringen, at visse teknikker, anvendt i afhøring, er blevet udført på en så aggressiv og vedholdende måde, at der reelt var tale om tortur.

Det dreier sig om saudiaraberen Mohammed al-Qahtani, mistænkt for at skulle have været en af flykaprerne i terrorangrebet 11. september 2001, men som kort før angrebet blev nægtet indrejse i USA.

Da præsident Obama overtog embedet efter Bush i 2009 var hans første løfte at lukke Guantanamo-lejren inden for et år.

Sagen er i imidlertid trukket i langdrag, da der i USA er stor modvilje mod at stille fangerne for en almindelig, amerikansk domstol.

I dag, 10 år efter de første fanger ankom, er der stadig 171 mennesker interneret i Guantanamo. Talsmanden for Det Hvide Hus, Jay Carney, hævder dog, at Obama stadig har planer om at lukke lejren.

De karakteristiske fangedragter er blevet et flittigt anvendt symbol blandt menneskerettighedsaktivister. Her bliver Guantanamos 10-års-dag markeret i Paris, hvor den mindre, franske udgave af Frihedsgudinden også har fået orange på.