Husk det nu! Det er ofte de små detaljer i indretningen, der gør vores hjem personlige, og her kan de nye magneter fra designer Anne Black, som er kendt for sine enkle, håndlavede porcelæns-produkter. Alle hendes produkter bliver til uden for Hanoi i Vietnam som en del af en workshop skabt i samarbejde med Danida. Magneterne her er dekoreret med små ord eller tal, der kan indikere noget, som skal huskes, understrege rækkefølgen på noter eller noget helt andet. Magneterne har en diameter på 3,5 cm, og et sæt med otte stk. koster 299,75 kr./Anne Black.