Regeringen var advaret om jobcirkus

De nuværende refusionsregler åbner en ladeport for spekulation og kassetænkning i kommunerne. Sådan lød det sidste år fra regeringens egen stort anlagte Arbejdsmarkedskommission, der foreslog at ændre reglerne.

Ledige, der bliver sendt på de samme kurser igen og igen. Ledige, der er tilmeldt intensive forløb, men som reelt kun møder op én time om ugen.

Berlingske Tidende har de sidste par dage beskrevet en række eksempler på, at de danske kommuner har fået statens høje betaling for at aktivere et stort antal ledige, men at kommunerne i virkeligheden spiste dem af med et skrabet tilbud.

Men regeringens egen Arbejdsmarkedskommission foreslog faktisk en ændring af reglerne sidste år.

»Ud med overkomplicerede regler, risiko for kassetænkning og unødig administration. Og ind med et simpelt system der sikrer, at landets kommuner handler i overensstemmelse med både borgernes og hele samfundets interesser.«

Sådan lød det i august 2009 fra den ni mand store kommission anført af direktør Jørgen Søndergaard fra Socialforskningsinstituttet.

Arbejdsmarkedskommissionen foreslog i rapporten at ændre principperne for, hvordan staten og kommunerne fremover skal fordele udgifterne til at forsørge landets overførselsindkomstmodtagere.

»Arbejdsmarkedskommissionen foreslår en ny refusionsmodel, hvor den statslige refusion til kommunernes forsørgelsesudgifter udgør 100 pct. i den første måned, en person har været offentligt forsørget, 65 pct. fra anden til tolvte måned, 35 pct. mellem ét og tre år og bortfalder efter en periode på tre år,« lød det i kommissionens rapport.

»Med den nuværende refusionsordning sparer kommunerne penge, hvis de sender borgere i aktivering. Det er også meningen. Men refusionssystemet kan ikke kende forskel på god og dårlig aktivering. Nogle former for aktivering virker godt, andre har ingen effekt. Men for kommunekassen er der ingen forskel på god og dårlig aktivering, så længe den blot foregår. Refusionsprocenten er den samme,« påpegede kommissionen.

Intet er sket

Derfor foreslog kommissionen en ændring af reglerne, hvor ydelsen fra staten alene skal afhænge af, hvor længe borgeren samlet set har været på offentlige ydelser.

Men intet skete under den daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjorth Frederiksen (V), og endnu er intet sket under den nuværende minister. Vi ville gerne have talt med beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), men det var tirsdag ikke muligt at få hendes kommentarer.

Til gengæld tager de Radikale nu tankerne fra Arbejdsmarkedskommissionen op. Arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard lægger i et nyt udspil op til et markant opgør med den nuværende aktiveringsmodel.

Efter Berlingske Tidendes afsløringer vil de Radikale nu have ændret de omdiskuterede refusionssatser, indføre en såkaldt håndholdt aktiveringsindsats over for de ledige og fjerne serviceloftet, så kommunerne igen kan ansætte jobcenterkonsulenter.

»Vi vil afskaffe den langstrakte og dårlige aktivering og indføre en aktivering med høj kvalitet og kortere varighed. Det hele handler om at skaffe de ledige hurtigere i job,« siger Morten Østergaard.