Opbakning til dansk indsats i Libyen

Danskerne bakker op om deltagelsen i den internationale koalition, der netop nu håndhæver et flyveforbud over Libyen, viser en Gallup-måling. Her kan du hente alle data bag målingen.

Foto: HENNING BAGGER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

78% er enig eller overvejende enig i Folketingets beslutning om, at Danmark deltager i den militære aktion, viser en meningsmåling Gallup har foretaget for Berlingske. Den viser massiv opbakning til Folketingets beslutning om at sende seks danske jægerfly, som en del af den internationale koalition, der skal håndhæve flyveforbud i libysk luftrum.

64% er endda enige eller overvejende enige i, at den internationale koalition med danske deltagelse bør gå målrettet efter at vælte og evt. dræbe Libyens leder Muammar Gaddafi.

Her kan du købe adgang til selve datamaterialet bag meningsmålingen om.

Det spørger vi blandt andet om:

1. Er du enig eller uenig i Folketingets beslutning om, at Danmark deltager i den militære aktion?
2. Hvis der på et senere tidspunkt fremsættes forslag om at indsætte landstyrker i Libyen, er du så enig eller uenig i, at Danmark også bør deltage med landstyrker i en militær aktion i Libyen?
3. Er du enig eller uenig i, at de danske fly skal deltage i angreb på Muammar Gaddafis installationer, styrker og besiddelser på libysk jord?
4. Er du enig eller uenig i, at den internationale koalition med danske deltagelse bør gå målrettet efter at vælte og evt. dræbe Libyens leder Muammar Gaddafi?
5. Er du enig eller uenig i, at den internationale koalition bør indstille angrebene på Libyen, hvis den libyske hær stopper angrebene på oprørerne?
6. Er du enig eller uenig i, at Danmark bør tage imod eventuelle flygtninge fra Libyen?

Sådan præsenteres målingen: Du downloader meningsmålingen i en PDF-fil, som du kan gemme, så længe du ønsker. Meningsmålingen er gennemført 21. marts 2011. Data kan findes nedbrudt på kriterier som politisk tilhørsforhold, køn, alder og geografi.


Nu kan du downloade data i PDF-format forneden.