Missiltrussel giver NATO nyt liv

Missiltruslen hænger igen på himlen over Europa. NATO vil opbygge et fælles missilforsvar og inviterer Rusland med om bord.

BRUXELLES: Et glimt, et brag og herefter massedød og total ødelæggelse i en europæisk hovedstad. Missilangreb på en af Europas byer er for de fleste blot en ond drøm fra den kolde krig.

Men for NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er truslen om missilangreb ikke et foster af fantasien. Tværtimod holdes truslen spillevende af Iran, Nordkorea og 28 lande, som enten har eller er i gang med at skaffe sig langtrækkende missiler. Missiler, der kan bære konventionelle såvel som masseødelæggelsesvåben. At tro, at samtlige 30 lande sigter på os, er ren paranoia.

»Men set fra Europa og NATO er Iran i sig selv en god begrundelse for at tage spørgsmålet om et missilforsvar meget alvorligt,« siger Constanze Stelzenmüller, ekspert i sikkerhedspolitik ved tænketanken German Marshall Fund.

Faktisk er truslen så reel, at NATO og Rusland endegyldigt og med stor symbolværdi kan holde op med at se på hinanden som fjender. I stedet lægges der op til, at vi kan dele missilforsvaret som fælles paraply imod slyngelstaters missiler.

I denne uge mødes stats- og regeringscheferne fra NATO-alliancens 28 medlemslande i Lissabon, hvor de skal beslutte en strategi for de næste ti år. En hjørnesten i det strategiske koncept er et fælles missilforsvar, der skal beskytte de 900 mio. borgere i alliancelandene.

Som driftsherre af et missilforsvar vil den 61-årige koldkrigsalliance fortsat være relevant for medlemslandene, hvor flere byer allerede i dag kan nås af missiler affyret fra Iran.

»Det vil være et stort skridt, der vil beskytte vores territorium og binde de allierede tættere sammen,« sagde Anders Fogh Rasmussen på sit sidste pressemøde inden topmødet.

Nævn ikke Iran

Tyrkiet blokerer for, at Iran bliver nævnt ved navn i den endelige beslutning fra topmødet. Men det vil nok ikke forhindre en vedtagelse. Som en diplomat siger: »Så beskytter vi os bare mod Iran uden at sige, at vi beskytter os mod Iran.«

NATO har allerede i dag et system til såkaldt taktisk missilforsvar. Det beskytter udstationerede tropper i f.eks. Afghanistan. Ved at sammenkoble de systemer, der allerede findes i NATO-landene, kan det taktiske missilforsvar dække hele alliancens territorium.

Rusland er gæst på topmødet i denne uge, og der ventes en aftale om, at NATO og Rusland skal gå på opdagelse i mulighederne i et fælles missilforsvar.

Eksperter og diplomater fremhæver, at Rusland på det seneste har tilnærmet sig Vesten på en række punkter: Landet stemte for sanktioner mod Iran, har underskrevet en ny START-traktat, ladet ISAF-styrken transportere transitgods til fronten i Afghanistan, lavet aftale med Norge om deling af Barentshavet. Samtidig har Rusland flyttet styrker mod øst i det enorme land i stedet for at have dem på grænsen mod Vesten.

Fogh kalder missilforsvaret en mulighed for en ny start for forholdet mellem NATO og Rusland.

Constanze Stelzenmüller fra German Marshall Fund anerkender, at Rusland bevæger sig og understreger, at NATO vil have store fordele af et samarbejde med Rusland.

»Men forudsætningen for et samarbejde er dyb teknisk og gensidig indsigt. Der skal deles efterretninger og fortrolig information. Det kræver meget stor tillid. Problemet er, at tilliden til Rusland sank til et lavpunkt med Ruslands invasion af Georgien I 2008. Tilliden er ikke genopbygget. Bl.a. fordi Rusland fortsat har styrker på Georgisk jord. Det er et klart brud på international lov«.

Desuden påpeger Constanze Stelzenmüller, at Rusland inden for landets grænser har store svagheder i form af bl.a. korruption, dårlig ledelse og manglende lov og orden. For omverdenen synes det at begrænse landets muligheder for at engagere sig bredt på internationalt niveau.

Så hvad vi er vidne til nu, er en begyndelse på en proces.

»USA og Europas planer for genstart af forholdet til Rusland er begrænset til konkrete områder: Rusland skal stoppes i rollen som den, der ofte blokerer, og man vil forsøge at engagere landet på udvalgte områder, hvor der er et udtalt behov. Her er missilforsvaret et eksempel,« siger hun.