Milliarder spildt på aktivering

Ny rapport fra Rigsrevisionen viser, at milliarder til hjælp til svage ledige ikke har nogen eller måske endda negativ effekt.

Inger Støjberg og Claus Hjort Frederiksen er ansvarlige ministre for, at 9,4 mia. kr reelt er spildt på aktivering af de svage ledige over de seneste fire år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

9,4 milliarder kroner. Så mange offentlige kroner er reelt blevet spildt på aktivering af »ikke-arbejdsmarkedsparate« ledige de seneste fire år.

Det er konklusionen i en opsigtsvækkende beretning fra Rigsrevisionen, som i går blev offentliggjort, og som handler om aktiveringen af svage ledige, som for eksempel har sociale eller helbredsmæssige problemer - ud over at de er ledige.

For selv om det offentlige pumpede 1,6 milliarder kroner i gruppen til aktivering i 2006, 2,2 milliarder kroner i 2007, 3,3 milliarder kroner i 2008 og 2,3 milliarder kroner i 2009, så har Rigsrevisionen ikke kunnet dokumentere den mindste positive effekt af aktiveringen, når de sammenligner med tilsvarende ledige, som ikke kommer i aktivering. Faktisk skriver Rigsrevisionen, at effekten af aktivering ligefrem har haft negativ effekt. Ifølge beretningen kom »de aktiverede i selvforsørgelse eller beskæftigelse en mindre del af tiden end de ikke-aktiverede i perioden 2006«.

Statsrevisorerne har modtaget Rigsrevisionens undersøgelse, og de er tydeligt kritiske over for det magre udbytte af de mange milliarder kroner og de mange tiltag, som Beskæftigelsesministeriet og kommunerne har taget over for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.

»Vi må konkludere, at effekten af de mange milliarder, der puttes i aktivering af de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, er meget beskeden, for ikke at sige ikke-eksisterende. Derfor udtrykker vi kritik, det er det, vi kan gøre,« siger formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen.

Ikke overraskende er oppositionen dybt kritisk over for regeringens hjælp til de svage ledige oven på Rigsrevisionens undersøgelse.

»Rigsrevisionens rapport er en sønderlemmende kritik af regeringens indsats for de svageste på arbejdsmarkedet. Den dokumenterer én gang for alle, at regeringens indsats ikke har virket. Vi er nødt til at sadle om, hvis vi skal hjælpe de ledige, der er langt fra arbejdsmarkedet,« siger arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen (S).

Det skal gøres bedre

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) erkender, at samfundet ikke får nok ud af de mange milliarder, der bruges på de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.

»Det er klart, at vi skal gøre tingene bedre, og det forsøger vi hele tiden. Men det er afgørende for regeriningen at slå fast, at vi ikke vil give op i forhold til denne gruppe. Vi har at gøre med en udsat gruppe, og mange har det svært. Men vi skal blive ved med at prøve at få dem i den rigtige retning. Det kan godt være, at beretningen har en negativ konklusion, men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at ændre det billede,« siger Inger Støjberg.

Men er det ikke spild af skattekroner at give 9,4 milliarder kroner ud og ikke få noget igen?

»Vi mener, at vi får noget igen. Men det er et langt sejt træk. Jeg må bare slå fast, at vi vil ikke bare give op,« siger Inger Støjberg.

Drypvis tilvænning

Ifølge ministeren er virksomhedscentre, hvor svage ledige får en drypvis adgang til det at arbejde, en af fremtidens modeller.

Hos den konservative regeringspartner er der dog ikke mange rosende ord til effekten af Beskæftigelsesministeriets indsats.

»Det er både økonomisk og menneskeligt ærgerligt, at vi spilder så mange ressourcer. Vi skal se på, hvad det er, der har virket og så følge det spor. Jeg forventer, at ministeren handler efter Rigsrevisionens beretning,« siger Helle Sjelle, der er arbejdsmarkedsordfører for de Konservative.

Oveni kritikken af det resultatløse brug af milliarder til aktivering, så kritiserer Statsrevisorerne ydermere Beskæftigelsesministeriet for at bruge de mange milliarder kroner, uden at ministeriet har nogen som helst viden om effekten af tiltagene.

»Man må se på, om der findes andre former for aktivering, der faktisk har en effekt. Det er kendetegnende for den gruppe aktiverede, som er blevet undersøgt, at de har mange andre problemer end blot at være ledige. Det er derfor oplagt, at man ser på, hvordan man bedre kan lave en koordineret indsats i forhold til denne gruppe ledige,« siger formanden for Stats-revisorerne Peder Larsen.

I perioden 2006-2009 faldt antallet af kontanthjælpsmodtagere fra 116.000 til 103.000 personer. I samme periode faldt antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate personer fra 73.000 til 69.000

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har fire måneder til at aflevere et svar til Statsrevisorerne. Indtil da foretager Statsrevisorerne sig ikke yderligere i sagen.