Ledige i oprør mod jobcirkus

Over hele landet spekulerer kommuner i økonomi frem for ordentlig hjælp til ledige. På Christiansborg lægges der op til et opgør med aktiveringspolitikken.

Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen

Flere end 100 ledige og tidligere og nuværende medarbejdere i kommunerne siger fra over for udsigtsløs aktivering af arbejdsløse.

Fra Skagen til Gedser er det, siden Berlingske Tidende lancerede serien »Det store Jobcirkus« om behandlingen af ledige og den danske arbejdsmarkedspolitik, strømmet ind med absurde eksempler på aktivering.

Eksemplerne dokumenterer, at kommunernes økonomi bliver prioriteret højere end de lediges behov. De ledige bliver sendt på de samme kurser igen og igen, og kommunerne fusker med refusionen med økonomisk gevinst for øje.

Berlingske Tidende præsenterer i dag et danmarkskort, hvor ledige fra hele landet kan fortælle deres historie.

Det sker, efter at Berlingske Tidende i søndags kunne fortælle historien om et halvtomt aktiveringstilbud i Farvergade, hvor Københavns Kommune alligevel hæver den højeste refusion fra staten. Den sag kulegraves nu af Beskæftigelsesministeriet og Folketingets ombudsmand.

Men sagen fra København er formentlig kun toppen af isbjerget, vurderer Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af regeringens stort anlagte Arbejdsmarkedskommission.

»Det er ikke kun i København, at der er mystiske aktiveringsprojekter. Der er al mulig grund til at tro, at der er en ensartet praksis. Det er fuldstændig absurd at bruge penge på noget, der er spild af folks tid. Det eneste formål er, at kommunerne får penge fra staten, og at der er smarte folk, der laver kurser, som ikke giver mening,« siger Michael Svarer, som påpeger, at Danmark er det land i verden, der relativt bruger flest penge på aktivering.

Der bliver nu også på Christiansborg lagt op til et opgør med hele refusionssystemet:

»Aktivering skal hjælpe folk tilbage i arbejde, ikke den enkelte kommune med at score kassen. Noget tyder på, at incitamentet ikke er det rigtige, derfor må vi ændre refusionssystemet,« siger Helle Sjelle (K), som er formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. De Radikale spiller nu også ud med et oplæg til en total ændring.

Allerede i 2009 foreslog Regeringens Arbejdsmarkedskommission en ændring af refusionsreglerne. Men endnu er intet sket hverken under daværende beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (V) eller den nuværende Inger Støjberg (V).