Krav om tjek af andre kommuner efter sag

De Radikale kræver et tjek af andre kommuners praksis efter Farvergade-sagen, hvor Københavns kommune skal betale 390 mio. tilbage. Venstre mener, at København bør betale og undgå kostbar retssag.

De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Morten Østergaard, foreslår nu, at man tjekker, om andre kommuner har gjort som København i den såkaldte Farvergade-sag, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har fastslået, at kommunen ikke var berettiget til at hæve den høje refusion. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johan Gadegaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tidligere på ugen sendte Arbejdsmarkedsstyrelsen i et brev en løftet pegefinger til landets kommuner efter styrelsens afgørelse i den såkaldte Farvergade-sag.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har krævet 390 millioner kroner tilbage fra Københavns Kommune, efter tusindvis af ledige er blevet snydt for den rette vejledning og opkvalificering, mens kommunen har hævet den højeste refusion. En ordning som kommunen var blevet advaret om kunne være ulovlig.

Men de Radikales arbejdsmarkedsordfører, Morten Østergaard, kommer sin partifælle på rådhuset, beskæftigelsesborgmester Klaus Bondam (R), til undsætning.

Morten Østergaard mener, at der er behov for at finde ud af, om andre kommuner har gjort ligesom København.

»Jeg synes, at vi skal have undersøgt, om andre kommuner har gjort noget lignende. Det er målt i økonomi en meget alvorlig sag, og det er selvfølgelig også alvorligt, hvis det viser sig, at man har handlet mod bedre vidende og siddet råd og vejledning overhørigt. Men det skal vi ikke foregribe,« siger Morten Østergaard med henvisning til, at alt nu tyder på, at sagen ender i et kæmpe juridisk slagsmål mellem staten og København.

Morten Østergaard mener dog, at det er vigtigt at få klarlagt, hvad praksis er på området.

»Er der andre kommuner, der har samme opfattelse som København? Er der grund til at overveje, om de har været i god tro? Så må sagen gå sin gang mellem København og Arbejdsmarkedsstyrelsen, men det vil vel styrke Københavns sag, hvis alle andre kommuner havde gjort noget lignende,« konstaterer den radikale arbejdsmarkedsordfører.

Prøver grænser

Hos SF er arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen på linje: »Måske er der også andre kommuner, der har tænkt kreativt i jagten på statslig refusion. Beskæftigelsesministeriets regler er jo én stor opfordring til det,« siger Eigil Andersen, der ikke mener, at de ændringer i refusionsreglerne, der træder i kraft 1. januar, er gode nok.

I den anden side af Folketinget synes Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, at det er godt, at Arbejdsmarkedsstyrelsen med brevet genopfrisker arbejdmarkedslovgivningen for kommunerne.

»Når man har sådan en alvorlig sag, hvor en kommune har begået en fejl og bliver mødt med et tilbagebetalingskrav på 390 mio. kr., så skylder man samtlige landets kommuner at understrege, at sådan er lovgivningen,« konstaterer Ulla Tørnæs.

Københavns Kommune er stærkt utilfreds med afgørelsen og har pudset sine ju­rister på sagen.

»Men Kammeradvokaten og Arbejdsmarkedsstyrelsen når jo frem til en fuldstændig klokkeklar afgørelse. Det ville klæde Københavns Kommune at påtage sig det politiske ansvar og vedstå sig det og ikke bruge flere skattekroner på at få det afklaret i en kostbar retssag,« siger Ulla Tørnæs.

Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti tror, at andre kommuner kan have lavet noget tilsvarende.

»Jeg kan ikke bedømme, om det er bevidst, eller om man ikke har forstået reglerne i København. Jeg kan forstå, at kommunen var blevet advaret af sine egne embedsmænd, der havde spurgt i Arbejdmarkedsstyrelsen. Så noget tyder på, at det var bevidst. Men generelt burde det ikke være svært for kommunerne at forstå og overholde refusionsreglerne,« siger Bent Bøgsted.