»Jeg har fået livet tilbage«

Angst for at dø forhindrede igennem fire år Celica Nørfelt i at tage en uddannelse. Et aktiveringstilbud med fokus på psyko-terapi og gruppecoaching lærte hende at tro på livet.

Psykoterapeut og coach Christina Jagd (tv) har i foråret hjulpet Celica Nørfelt med at overvinde sin angst for at dø. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Juel Poulsen.

»Jeg kender alt til aktiveringstilbud, der ikke virker - for jeg har været på flere af dem. Men det her har virkelig hjulpet mig. Jeg har fået nogle konkrete værktøjer, så jeg i dag kan styre min angst og er kommet i gang med mit liv, som jeg gerne vil leve det,« siger 23-årige Celica Nørfelt.

I dag er hun i gang med en HF-uddannelse og på vej til at blive pædagog, men for et år siden bandt angst hende til sengen.

Milliarder til aktivering er spildt

Vi sidder på et jobcenter i Rødovre med madrasser på gulvet og farverige billeder af roser og oliven på væggene. Her var Celica Nørfelt i foråret del af et gruppeforløb, »Mod på tilværelsen«, for ledige med angst og depression. Forløbet kombinerede psykoterapi med gruppecoaching og individuelle samtaler.

»Jeg var bange for at miste folk og bange for at dø uden at blive fundet. Derfor kunne jeg ofte ikke tage toget, fordi jeg var angst for, hvad der ville ske. Det gjorde det meget svært at følge uddannelsesforløb og virksomhedspraktikker,« forklarer Celica Nørfelt.

Angst for at dø

Sidste år på denne tid havde Celica Nørfelt meget svært ved at komme ud ad døren. Bare det at træde ud af sengen var en daglig udfordring. Siden hun som 19-årig fik en datter, havde hun været i gang med forskellige forløb i 10. klasse og praktikker som rengøringsmedhjælper og hjemmehjælper, men angsten vandt hver gang. En aften, da hun lige havde født, var det særlig slemt.

»Min kæreste var ikke kommet hjem, så jeg blev helt vildt bange for, om der var sket noget. Jeg fik hjertebanken, svedige hænder og ondt i venstre arm - det er jo dér, smerten kommer fra, hvis man er ved at få hjertestop,« siger Celica Nørfelt og lægger højre hånd over venstre arm.

Samme nat sov Celica Nørfelt først efter flere times telefonsamtale med sin sagsbehandler, og hun sov ikke alene i mange måneder efter.

»Min kæreste havde det selvfølgelig fint, men når man kan blive så bange for småting, kan du nok forstå, at det kan være svært at tage en uddannelse og arbejde,« forklarer Celica Nørfelt, inden hun fjerner hånden fra armen.

Styr på tankerne

Når angsten kommer snigende i dag, ved Celica Nørfelt, hvad hun skal gøre. I coachinggruppen har hun lært nogle teknikker til at styre sine tanker og undgå den angst, der havde holdt hende hjemme igennem næsten fire år.

»Hvis jeg ligger i sengen og ikke gider op om morgenen, så spørger jeg mig selv. Hvorfor gider du ikke stå op? Svaret er så, at jeg er doven, og måske har jeg haft en dårlig oplevelse dagen før. Og så siger jeg til mig selv, at det skal jo ikke stoppe mig, og jeg må også tage mig sammen,« siger Celica Nørfelt, inden hun forklarer:

»Det er en indre dialog, hvor man skal snakke sødt, men bestemt til sig selv. Faktisk kan det godt føles lidt skizofrent i starten, men det går hurtigt over. Og i dag bruger jeg det faktisk hele tiden.«

Plan for fremtiden

Gruppen mødtes to gange om ugen i tre timer, og ved siden af fik de individuelle samtaler. De øvede også vejrtrækning, og ofte tegnede de, hvis det var svært at sætte ord på.

»Visualiseringen er noget af det, der har hjulpet mig rigtig meget,« siger Celica Nørfelt og begynder at tegne en skitse af en plan for sit fremtidige liv. En lignende skitse - mere detaljeret og i farver - tegnede Celica Nørfelt i foråret.

Der er en kasse med HF, en kasse med pædagogseminar og nedenunder de gevinster, som venter. Her betyder studenterhuen og pengene som uddannet pædagog meget.

»Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville være pædagog. Men det var svært at komme i gang, fordi jeg var så angst,« siger Celica Nørfelt.

Hun er meget tilfreds med det kombinerede forløb i Rødovre, og hendes eneste anke er, at hun gerne ville have haft tilbuddet noget tidligere.

»Man kan sige, at forløbet her har givet mig livet tilbage. Det eneste, jeg kan være ærgerlig over, er, at jeg ikke fik tilbuddet noget tidligere - for så havde jeg været et andet sted i dag,« siger Celica Nørfelt.