Idé 3: Urtehave i køkkenvindue
»Her er mit køkkenvindue. Det er urban farming. Og det viser, at alle kan have en lille urtehave – også selv om man bor i lejlighed uden have. Jeg har de mest benyttede krydderurter lige ved hånden og skifter dem ofte ud, nogle kommer ind fra drivhus, og andre trænger til en tur i haven. Jeg har næsten altid basilikum i køkkenvinduet, fordi det er her, det gror bedst. I dag er her også koriander, tomater, rosmarin og timian. Til højre ses en kompostspand med kulfilterlåg, som fås på pulito.dk. Jeg bruger den hver dag til alt det grønne affald, som mine høns ikke spiser, men som er guld værd som jordforbedring. Kaffe, te, gamle blomsterbuketter og den slags.«