Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
»Det var sådan set godt nok. Underviserne er søde, det er de altid. Sidst var det en kok, denne gang en mekaniker, der skal være kursusleder.«
Egentlig var Leif Klinge elektriker, men siden tog han sig en uddannelse som socialpædagog. I det meste af et liv har han taget sig af »de børn og unge, ingen andre gider at tage sig af«, som han siger. Han har forsøgt at være noget for unge anbragt på døgninstitutioner og hjælpe dem videre i livet. Men som 63-årig er det ikke nemt at finde fast arbejde. For Leif tager det ene vikariat det næste, og indimellem går han ledig.
Folk falmer på et kursus
Jobcenter Rudersdal har nu sendt ham i aktivering i Hillerød. Leif protesterede, dér havde han været før, og han var faktisk på vej i en fire ugers virksomhedspraktik på en idrætskole på Bornholm. Leif håbede, det kunne blive en åbning til et nyt job. Men ifølge Leif var der ingen kære mor på jobcentret. Han skal på et 32-timers jobkursus i 26 uger. De begyndte med en navnerunde i går.
»Det startede vi også med sidste gang for bare to år siden. Og vi gjorde det hver dag i 14 dage. Hver gang, der starter en ny, begynder det forfra. Til sidst kunne vi lave stort set, hvad vi ville. Dem, der ikke kunne sproget, sad bare og kiggede. Jeg søgte alle de steder, jeg kunne for at komme væk – selv de hårde døgninstitutioner, som jeg egentlig er blevet for gammel til. Det lykkedes. Bare det at slippe væk på et vikariat, hvor jeg blev slået på og spyttet på var bedre. For jeg kan ikke komme i tanke om noget mere nedværdigende end jobkurserne.«
Nogen har deltaget i jobkurserne både fire og fem gange, fortæller Leif.
»Jeg fik kursusmappen i dag (i går, red.). Den er nøjagtig magen til den, jeg fik sidste gang. Jeg spurgte, hvad sådan et kursus egentlig kostede kommunen. Det kunne jeg ikke få at vide. Det kunne teamlederen ikke sige. Jeg fortalte, at jeg havde været på kurset før, men det kunne de ikke se i deres systemer, sagde de. Men jeg vidste jo, at jeg havde været der. Jeg tager det nu ikke personligt, det er bare sådan, det er. Kommunen får refunderet 65 procent, hvis den aktiverer os, og 35 procent, hvis den ikke gør. Til gengæld ser man fuldstændigt bort fra den enkelte.«
Ifølge Leif er det værst for de unge på kurserne.
»Det ødelægger ens selvtilid at blive sendt af sted som kvæg. De unge bliver langsomt grå. De falmer i løbet af sådan et kursus. Man tror man kan grine ad det, når man er i det. Men langsomt mister man evnen til at grine. Faktisk ødelægger de lige så stille folks chance for at få arbejde. Man bliver dårligere til at sælge sig selv efter et jobkursus.«
Borgmester i Rudersdal, Erik Fabrin (V) vil ikke kommentere sagen, før han har haft lejlighed til at undersøge den nærmere.
