1. Casalinga lancerer den nye porcelænsserie Piccalilli. I samme stil som tidligere kollektioner kombinerer keramikeren Trine Weng farverig grafik med retroformer i de mange forskellige produkter – æggebægre, smørbokse og opbevaringskrukker i varierende størrelser med trælåg. Billedet viser en grøn farvekombination, men serien fås også i rød. Priser fra 149 kr.
1 / 6
Foto: Foto: PR
2. Bordet med de skråtstillede ben kommer i tre forskellige størrelser og i forskelligt materiale – hvid laminat, mørk- eller hvidbejdset eg, massiv eg eller natur. Alle størrelser måler 72 cm i højden, men fordi bredden varierer, kan bordet bruges både som spisebord, arbejdsbord, mødebord med mere. Pris fra 6.440 kr.
2 / 6
Foto: Foto: PR
3. Boffi lancerer dette efterår det vendbare tosidede spejl Index, der er et almindeligt spejl på den ene side og et forstørrelsesspejl på den anden. Felicia Ferrone fortæller om sit design: - Index er som en lille juvel på din væg. Det reflekterer lyset og rummet, det indtager. Index gør udtræksspejlet til en skulptur, der ved sin geometri og brug af materialer er arkitektonisk i sin form. Pris endnu ikke oplyst.
3 / 6
Foto: Foto: PR
4. I mange år har de fleste konsekvent kogt deres vand i en elkedel, fordi det går hurtigere end over komfuret, men nu har Eva Solo XO Collection netop lanceret en klassisk kedel i moderne og enkelt design, der koger vandet lynhurtigt, særligt på induktion.
4 / 6
Foto: Foto: PR
5. Søren Thornberg, der blandt har skabt Bolig Magasinet, har stiftet iboligen.dk, som giver adgang til mere end 300 både danske og udenlandske inspirationskataloger på samme website. På overskuelig vis kan man frit klikke rundt mellem kataloger opdelt efter kategori, og det er også muligt at samle sit helt eget boligkatalog, som kan deles med venner på Facebook eller mail.
5 / 6
Foto: Foto: PR
6. I Tine K Homes efterårskollektion MORE er Deli-keramikserien blevet lanceret i den mørke farve phantom, der næsten er sort. Dermed findes serien både i lys og mørk, og ifølge Tine Kjeldsen selv gør det en vigtig forskel: - Det er kontrasten mellem lys og mørk, som skaber stilen og stemningen. Hun har hentet inspiration til designet fra rejser i blandt andet Vietnam, Marokko og Indien, men har samtidig et twist af det enkle og skandinaviske look. Keramikken tåler både mikroovn og vaskemaskine. Priser fra 75-400 kr.