København får en FN-by

De seks FN-organisationer, der har til huse i Danmark, skal samles i en såkaldt FN-by i Københavns Nordhavn. Placeringen skyldes bl.a. sikkerhedshensyn.

FN-byen kommer til at ligge her på Marmormolen i Københavns Nordhavn, hvor UNICEFs lager ligger i dag. Fold sammen
Læs mere
Foto: JAKOB BOSERUP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De godt 1.100 ansatte i de seks forskellige FN-organisationer, der har til huse i Danmark, skal nu samles under ét tag. Efter års forberedelser og grundig planlægning har Udenrigsministeriet sammen med blandt andre FN og Slots- og Ejendomsstyrelsen besluttet at samle FN-organisationerne i en »FN-by« på Marmormolen i Københavns Nordhavn.

»Ved at samle FN-organisationerne under ét tag kan Danmark yde sit bidrag til at højne og effektivisere samspillet organisationerne imellem. Det er en central dagsorden for Danmark og for FN-systemet,« siger udviklingsminister Ulla Tørnæs.

Valget af Marmormolen i Københavns Nordhavn giver mulighed for et højt sikkerhedsniveau, hvilket er afgørende, eftersom FN i de seneste år flere gange har været mål for terrorangreb. Samtidig giver placeringen gode transportforhold og mulighed for at udvikle projektet som led i en planlagt nyudvikling af havneområdet.

Sjettestørst

København er den sjettestørste FN-by i den industrialiserede verden målt på antallet af ansatte. De seks FN-organisationer, der skal dele adresse er UNOPS (der servicerer og koordinerer på vegne af alle FNs underorganisationer), UNDP (FNs Udviklingsprogram), WHO (FNs Sundhedsorganisation), UNICEF (Børnefonden), WFP Verdensfødevareprogrammet) og UNFPA (FNs Befolkningsfond). De er løbende flyttet til Danmark i løbet af de seneste fem årtier.

FN-byen er fremtidssikret, så der er mulighed for at huse op mod 2.000 ansatte, hvis det bliver nødvendigt.

Flere fordele

Det danske værtskab for FN koster årligt knap 80 millioner kroner, som først og fremmest betales af Udenrigsministeriet. Udgiften dækker husleje og driftsomkostninger, som vil stige til knap 120 millioner kroner årligt, når FN-byen indvies, og udviklingsministeren ser ingen problemer ved, at der bruges u-landsmidler til at huse FN i København.

»Finansiering af FN-værtskabet over bistandsrammen er også god bistand. Effektive udviklingsindsatser kræver aktiviteter ude i felten og lige så vigtige støttefunktioner bagved. Ved at etablere en samlet FN-by gør Danmark sit til at fremme tværgående samarbejde, reform og effektivisering af de vigtige funktioner, som FN-organisationerne udfører fra København,« siger Ulla Tørnæs, der også peger på andre gevinster for Danmark ved at huse FN-organisationerne.

»Vi kan fastholde brede og tætte kontaktflader til FN-systemet og sikre os, at FN løbende bliver eksponeret for danske værdier og holdninger. Og det er af meget stor værdi både for det politiske miljø og det aktive og stærkt engagerede danske civilsamfund,« påpeger Ulla Tørnæs, der samtidig fremhæver følgende fordele:

FN-organisationerne skaber arbejdspladser, de fremmer Københavns image som international storby og giver samtidig ordrer til danske virksomheder, der leverer til FN-systemet.