Alle forældre vil have robuste børn, siger psykolog John Halse. Men mange gør børnene en »bjørnetjeneste« i opdragelsen. Nu deler han sine tre råd og én ting, han selv ville ønske, han havde gjort anderledes.
Det sker, at John Halse tænker på sin barndom.
På sine cykelstyrt, på sine nederlag og på den måde hans forældre reagerede, når uheldet ramte ham.
De kiggede på hans sår.
De gav ham måske et plaster på eller bad ham om selv at finde det i skuffen.
Så var det »ud igen«.
Ud til de andre børn. Langt, langt fra voksne, men alligevel ikke mere end et fejltrin fra skideballer og sure pligter.
Forældrene var »hardcore«.
Nu er det anderledes.
Nu ser han »curlingforældrene« holde i kø foran Roskilde Festival, de tilbyder iPadden og Netflix, når det hele bliver for meget, de rydder op på barnets værelse, og de laver legeaftaler, så børnene ikke selv behøver.
Men de glemmer, at de på et tidspunkt ikke længere er der. At de en dag ikke kan hjælpe.
De risikerer at gøre deres barn »en kæmpe bjørnetjeneste«, advarer John Halse.
For børn bliver ikke robuste, når de slipper for at håndtere modgang.
Psykolog John Halse ved om nogen, at forældres adfærd og reaktionsmønstre er afgørende for barnets udvikling.
I over 30 år har han været psykolog. Han er uddannet lærer og har i 16 år været formand for Børns Vilkår. Nu skriver han bøger, holder foredrag og har stadig klienter i sin klinik i Farum.
Alle de forældre, han har mødt i sin klinik eller i Brugsen, vil det samme: De har »nogle forestillinger, nogle drømmefantasier« om, hvordan deres børn skal forme sig.
Øverst på listen er, at børnene bliver robuste.
De skal være selvstændige og modstandsdygtige. Så de ikke går ned med flaget, fordi de taber en fodboldkamp, eller fordi de får 02 til eksamen.
John Halse kunne ikke være mere enig.
Han ønskede det samme for sine børn, da han fik dem for 55 år siden.
De robuste børn er dem, der vokser op og kan klare at få en fyreseddel i hånden eller håndtere, når de får kritik af chefen.
Men børn bliver kun robuste, hvis de får lov at klare modgang selv, mener han.
»I dag gør vi for meget for børn, vi beskytter børn for meget, vi nurser dem for meget, og dermed gør vi dem dybest set lidt for uselvstændige. Vi gør dem en kæmpe bjørnetjeneste.«
Så måske skal vi finde lidt tilbage.
Tilbage til den generation af forældre, der formede John Halse og hans jævnaldrende.
Til 1946.
John Halse er fra 1946.
Den generation af forældre, som han er støbt af, gjorde »mange ting forkert«: De slog, de skældte ud, og de dikterede, husker han.
Men alligevel har de skabt »robuste børn«.
De forstod nemlig, at børn har brug for én ting mere end noget andet:
Én autoritet.
»Børn har brug for krav og retninger. Og det forstod forældre dengang.«
Dén konstatering går igen i de tre råd, som John Halse vil give til forældre, der ønsker sig robuste børn.
Det sker, at John Halse tænker på sine børns barndom og på den måde, han opdrog dem på.
Det nytter ikke at være bagklog.
Men han kunne godt have været mere som den generation af forældre, han selv er støbt af.
Han fortryder, at han lod den yngste slippe så let fra opvasken og de sure pligter.
Han gjorde det »af kærlighed«, og fordi han ikke altid orkede at tage kampen.
Han ved, at det samme gælder for de såkaldte »curlingforældre«, der holder i kø foran landets festivaler med varme dyner og hjemmelavet mad.
Det er forælderens paradoks.
Det er kærlighed mod fornuft.
Men man skal huske på én ting, siger han:
Det er omsorgsfuldt at være »hardcore« i sit forældreskab.
