Hun udstråler en rungende autoritet og taler meget og længe, mens hun svarer nøgternt og uddybende på hvert et spørgsmål, og man behøver ikke tilbringe mange minutter i hendes selskab, før det står lysende klart, at hun ved, hvad hun taler om.

I 28 år har Lisbeth Malene Nielsen arbejdet side om side med det, der kan betragtes som et af de største tabuer i vores samfund. Døden.