På en adresse i Hellerup tilbringer døende deres sidste dage. Lisbeth Nielsen ved, at døden er et tabu. Men hun vil tage et opgør
Når man arbejder så tæt på døden, vil det naturligt prikke til nogle eksistentielle overvejelser i ens eget liv. Selvom det kan være sårbart, er man nødt til at møde på arbejde med hele sit jeg, mener Lisbeth Malene Nielsen. Linda Kastrup
Der findes et sted, hvor døden er konstant nærværende. På Sankt Lukas i Hellerup bor mennesker, der kommer til at dø af deres sygdom. Lisbeth Malene Nielsen har i 28 år arbejdet side om side med døden. Hun insisterer på, at vi bør forholde os til den. Hør journalist Sarah Victoria Gratløv læse artiklen højt ved at klikke på play-ikonet under billedet.
Hun udstråler en rungende autoritet og taler meget og længe, mens hun svarer nøgternt og uddybende på hvert et spørgsmål, og man behøver ikke tilbringe mange minutter i hendes selskab, før det står lysende klart, at hun ved, hvad hun taler om.
I 28 år har Lisbeth Malene Nielsen arbejdet side om side med det, der kan betragtes som et af de største tabuer i vores samfund. Døden.
Del: