Velkommen til første udgave af »Familieliv«, hvor du kan blive klogere på en række forskeres dom over vuggestuerne. Ét af svarene gav mig dårlig samvittighed.
Kære læser,
Du sidder med den allerførste udgave af »Familieliv« – et nyhedsbrev, der er født ud af alle de spørgsmål, jeg selv gør mig som både far og journalist.
Et af de spørgsmål opstod, da jeg for et par måneder siden vendte tilbage fra barsel.
Min datter er nemlig alt for lille til at fortælle mig, hvordan hendes dag i vuggestuen har været.
Men jeg forsøgte alligevel at få et svar.
Jeg ringede til en række forskere for at spørge dem om netop det: Hvad gør vuggestuerne ved vores børn?
Den første, jeg ringede til, var forsker Pernille Darling, der har skrevet bogen »Tryghed og tilknytning«.
Hendes væsentligste pointer skrev jeg ned på et stykke papir:
Der er for mange børn til for få pædagoger.
Alt for ofte bliver den minimale normering på en voksen til tre vuggestuebørn ikke overholdt, mener hun.
Børnene møder for mange voksne i form af pædagoger, medhjælpere og vikarer, inden de starter i skole. De vil forsøge at knytte sig til mange af dem, men det bånd vil blive brudt igen og igen.
Og så det måske mest kontroversielle: Hun mener, at dette er hovedårsagen til den såkaldte »mistrivselskrise«.
Det gav mig selvsagt dårlig samvittighed.
Men min research stoppede ikke der.
Hurtigt fandt jeg ud af, at de andre eksperter ikke var helt så kritiske.
Johanne Smith-Nielsen, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, fortalte mig ganske vist, at kvaliteten i nogle vuggestuer kan være utilstrækkelig, hvilket gør det svært for barnet at blive knyttet til de voksne.
Men »en god vuggestue med okay normeringer kan være godt for et barn«.
Hun sagde også, at et barns tilknytning til sine forældre er det vigtigste. Gode og omsorgsfulde forældre kan med andre ord kompensere for en mindre god vuggestue.
Samme pointe havde Ida Egmose Pedersen, der er leder af dagtilbudsprogrammet ved Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet.
Hun fortalte også, at vuggestuen udmærker sig ved at kunne lære barnet en lang række egenskaber, som er vigtige i livet.
Jan Kampmann, der er professor emeritus på Roskilde Universitet, understregede, at det heller ikke ville være dårligt for vores børn, hvis vi kunne vende tilbage til 1950erne, hvor børnene løb rundt i baggården og legede med hinanden.
»Men det er så langt væk fra, hvad der kan lade sig gøre, og hvad vi ønsker med vores liv.«
»På den måde mener jeg, at vuggestue og børnehave er et nødvendigt og passende sted for børn at være i dagens samfund, men det kræver selvfølgelig, at der er en passende normering med kvalificerede pædagoger.«
Nå ja, og så ringede jeg til min mor, der har været pædagog i et halvt liv.
Hun mente ikke, at jeg skulle være bekymret.
Ikke hvis pædagogerne er fagligt dygtige, omsorgsfulde og minimumsnormeringerne overholdes.
Jeg besluttede mig for at stole på hende.
Pernille Darling fortalte mig, at hun selv har haft tre børn i vuggestue.
Men hvis hun stod over for samme valg i dag, så ville hun i stedet vælge en dagpleje.
Hun begrundede valget således:
»I en dagpleje er der maksimum fire børn. Og her kommer en kontinuitet i relationen, der gør, at barnet kan danne denne her sekundære tilknytningsrelation.«
Men igen, hvis man ikke har muligheden for at sende sit barn i dagpleje, kan vuggestuen også være et godt sted for vores børn, mener i hvert fald flere eksperter.
Dette var første udgave af mit nye nyhedsbrev. Tusind tak for at læse med.
Hver anden uge vil jeg dykke ned i de problematikker, overvejelser og drømme, der optager den moderne familie.
Hvad fylder i din familie lige nu, eller hvad kunne du tænke dig, at vi tog op?
Skriv til mig på mamm@berlingske.dk. Jeg vil utrolig gerne høre dine tanker, og måske tager jeg netop dit emne op næste gang.
Vi læses ved om to uger.
