Finn Breddam har en tårnhøj iq. Men han ser det som et »handicap«

Finn Breddam har en iq langt, langt over gennemsnittet. Den er så høj, at den for ham ikke har været en fordel, men et »handicap« fortæller han. Berlingskes journalist Malte Møller Madsen møder ham i »paradis« på Christiania, hvor han har boet i 46 år – omtrent lige så længe, som han har været arbejdsløs.

Finn Breddam har en begavelse langt over gennemsnittet, men han kalder den for et »handicap«. Søren Bidstrup

En port står mellem mig og det, som jeg tidligere på ugen har fået at vide er »paradis«.

Jeg træder ind og møder et stort bofællesskab bygget af gamle mursten og nye tagsten, ægte christianiacykler og et virvar af stole i forskellige farver, som står hulter til bulter foran huset.