Den fireårige knægt med lyst hår, var allerede blevet overstrømmet af kram fra sine nye pædagoger. Og det var sikkert godt nok, for al anden kommunikation var tæt på umulig.

»Jeg sidder lige udenfor, skat,« fik Anna Hassing-Kjær sagt til sin søn, før hun blev gennet ud af børnehaven af la maestra Paula. Skrapt, men kærligt.