I det moment forældre sætter sig foran deres barn og fortæller, at de ikke længere skal bo sammen som familie, sker et »øjeblikkeligt tab af trivsel«, forklarer professor hos ROCKWOOL Fonden Peter Fallesen med udgangspunkt i et nyt, kæmpestort forskningsprojekt, som han står bag.
Tabet kan måles 12 år frem, måske varer det hele livet.
Men forældrene kan redde en del af den tabte trivsel. En måde er deleordningen, som i årevis har været diskuteret. 7/7-ordningen, hvor børnene er omtrent ligeligt hos begge forældre, er blevet udråbt som værende den bedste løsning, men Peter Fallesens nye studie kommer med et andet, overraskende resultat.
Allerede inden han startede på studiet, havde forskeren dog en fornemmelse. Han »købte ikke«, at 7/7-ordningen skulle være synligt bedre end andre ordninger.
»Jeg synes, at bevisbyrden var for tynd.«
Et års tid efter blev han bekræftet af sin egen forskning.
Men inden vi kommer så langt, har Peter Fallesen en vigtig pointe, som han mener, at man skal have med i baghovedet, når man læser forskningen:
»Man kan ikke bruge det her til at sige, at folk ikke skal blive skilt. Der er en grund til, at man bliver skilt, og det kan potentielt bliver værre, hvis man ikke bliver skilt.«
»Men når skilsmissen er sket, kan man symptombehandle.«
7-7 er ikke nødvendigvis svaret

Peter Fallesen har sammen med to kolleger benyttet data, som har registreret svar og livsbegivenheder fra over 6.000 børn siden 1995. 1.800 af disse børn havde forældre, der på et tidspunkt i løbet af årene blev skilt, og Peter Fallesen har således materiale, der både har registreret børnenes situation og oplevelser før og efter skilsmissen skete.
»Jeg kender ikke nogen, der har været i stand til at lave noget, der er mere robust end det, vi har lavet,« siger han.
»Det er ikke, fordi vi er geniale på nogen måde. Det er, fordi der både er sket noget metodemæssigt hen over de sidste par år, og så har vi også haft adgang til noget data, som få andre mennesker i verden kan bruge.«
Forskerholdet har kombineret undersøgelser fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd med Danmarks statistikbank, og to væsentlige pointer blev synlige, da de kørte tallene igennem.
Tallene viser først og fremmest, at skilsmissen har store konsekvenser for børnene.
I den trivselsscore, som de bruger, stiger mistrivslen med ti procent i løbet af de første syv år efter skilsmissen. Men mistrivslen ser faktisk ud til at stige i årenes løb.
Efter 8-12 år ligger stigningen i mistrivsel på 17 procent.
Peter Fallesen kan ikke forklare stigningen direkte, men peger på, at den »må« have noget med skilsmissen at gøre.
»Vi har justeret for en række andre omstændigheder.«
Men i det massive forskningsprojekt ligger også en fremsynet og måske mere håbefuld konklusion:
7/7-ordningen er ikke bedre end de andre ordninger.
Peter Fallesen og hans forskningshold har nemlig kunnet se, hvilke ordninger der herskede i de forskellige børnefamilier, og konklusionen lyder, at der faktisk ikke er én ordning, der er bedre end de andre.
I hvert fald ikke, når man har justeret for forældrenes uddannelse, ressourcer, generel socioøkonomiske standarder og barnets trivselsniveau inden bruddet.
Årsagen til, at forskning tidligere har vist, at 7/7-ordningen er bedst, kan ifølge Peter Fallesen netop være, at der ikke tidligere er blevet justeret for specielt barnets trivselsniveau år inden bruddet.
»Det er ikke tilfældigt, hvilke forældre der kan blive enige om en 7/7-ordning. Det er ofte familier, der i forvejen fungerer godt, og derfor peger tallene også på, at 7/7-ordningen kan være bedst, men det handler i højere grad om de mennesker, der vælger 7/7-ordningen,« forklarer han.
Han understreger, at der ikke eksisterer en løsning, som passer på alle familier.
»Man skal ikke død og pine gå efter den der 7/7-ordning,« siger han.
»Det kan være, at den ene forælder ikke synes, at vedkommende har ressourcer til det, eller at der har været situationer i hjemmet, som gør, at det måske er en dårlig løsning,« forklarer han.
Men studiet kommer også med et konkret opmærksomhedspunkt til skilsmisseforældre.
Hvad er så vigtigt?
Psykolog og skilsmisseforsker Søren Sander mener, at forskningsprojektet er af »rigtig høj kvalitet«.
Han vurderer, at den primære detalje, man kan indvende mod projektet er, at dataene er fra starten af 00erne.
»Det er ikke sikkert, at det afspejler en familie i dag. I dag har vi et noget stærkere fokus på børnenes behov, og mændene er meget mere ligestillet og har også påtaget sig en større faderrolle,« forklarer han.
Han er heller ikke helt enig i, at mistrivsel mange år efter en skilsmisse kan spores direkte tilbage til selve skilsmissen. Der er han med egne ord »noget mere håbefuld«. Børn kan godt tilpasse sig og få det godt igen, hvis forældrene kan finde ud af at samarbejde, siger han.
Men han mener, at studiet er vigtigt af særligt to årsager:
Det genåbner debatten om 7/7-ordningen
»Debatten bliver åbnet igen. I mange år har man troet, at 7/7-ordningen som oftest ville være den bedste, men det her studie viser, at det ikke er så enkelt,« forklarer han.
»Det mest interessante her er, at måske skal vi bruge mindre tid på, om samværsordningen nu hedder 7-7 eller om den hedder 10-4. Fordi hvis forældrene kan blive enige om, at en 10-4-ordning er det bedste for børnene, så er det måske det bedste.«
Studiet giver ifølge Søren Sander nogle konkrete redskaber til skilsmisseforældre
7/7-ordningen er tilsyneladende ikke det afgørende, forklarer Søren Sander med udgangspunkt i studiet. I stedet peger det grundige forskningsprojekt ifølge psykologen på forældrenes konfliktniveau som en essentiel faktor for børnenes trivsel.
»Et lavt konfliktniveau er helt afgørende for, hvordan børnene har det i det her. Den evne ser ud til at være mere vigtig, end hvilken deleordning man har.«
Mener du, at det her studie nu får slået fast, at 7-7-ordningen ikke nødvendigvis er den bedste løsning?
»Jeg synes i hvert fald, at det giver afsæt for, at vi skal tage den antagelse – at 7/7-ordningen altid er den bedste – op til overvejelse igen.«
Peter Fallesen mener også, at tid med børnene i perioden efter skilsmissen er afgørende.
»Vi kan se fra tidligere forskning, vi har lavet, at forældre bruger mindre tid med deres børn, efter de er blevet skilt: Der er nemlig ikke længere to voksne i husstanden. Men tid med børnene er enormt vigtigt for dem,« siger han.