Vis verden

Bøger: Ordbog & Leksikon Det skrevne ord er næppe på vej i graven. Men det er i defensiven, trængt op i et hjørne af en sand STRØM AF BILLEDER, animationer, grafikker og film. Det afspejles i to nye visuelt orienterede opslagsværker, hvor især det ene har draget den yderste konsekvens af vores stigende fokusering på billedet frem for på ordet.

Der er en stigende tendens til, at vi vil have vores verden vist – ikke beskrevet. Uanset om det drejer sig om en brugervejledning til det nye fladskærmsfjernsyn eller det drejer sig om viden om skovbundens dyr, så foretrækker langt de fleste af os nogle gode tegninger eller billeder, der på en let og overskuelig måde viser for os, hvad det er, og hvordan det fungerer. Det er en naturlig konsekvens af den teknologiske udvikling, der bl.a. har gjort os i stand til at udfærdige stadigt flottere computeranimationer, og især de yngre generationer kan slet ikke forestille sig udelukkende at forholde sig til ordet. I dag skal der billeder på informationssuppen, og de skal helst kunne nås ved hjælp af et klik eller to med musen. Det har stillet alverdens bogforlag over for store udfordringer, først og fremmest med hensyn til opslagsbøger af leksikon-typen. Men Politikens Forlag – eller rettere den canadiske originaludgiver QA International – har draget den yderste konsekvens af udviklingen med en visuel ordbog, der er så renset for tekst, som det næsten er muligt. Og resultatet er forbløffende godt. På godt og vel 1.000 sider er der strøet over 6.000 gennemarbejdede illustrationer af bogstavelig talt alt muligt ud over dette uhyre gennemarbejdede værk. Det er simpelthen et ambitiøst forsøg at forklare verden og dens bestanddele, naturlige som menneskeskabte, med illustrationer. Ca. 32.000 begreber bliver forklaret i form af pile, der viser hen til deres placering på den genstand, hvor de hører hjemme, hvilket gør, at man får en helt præcis forståelse af såvel begrebet som dets funktion. Hvad er sålen, og hvor sidder den på en stiksav? Hvad er forskellen (i damebeklædningens forunderlige verden) på et korselet og en torselette? Hvordan ser den sindrige mekanik ud i det indre af et toilet, og hvad hedder hver enkelt af dens bestanddele? Hvad er forskellen (i oldtidsarkitektur) på en dorisk og en jonisk søjle – eller på en kalot og en skråhue – eller på (i pastaens verden) fettucine og cannelloni? Det er et fascinerende værk bare at bladre igennem på må og få. Øjnene finder måske hvile ved en detaljeret beskrivelse af briller, lorgnetter og monokler, hvor man får vist, at den lille del af brillen, der hviler på hver sin side af næseryggen, hedder en sidestegsholder. Eller måske standser øjet under et større afsnit om landevejstransport, hvor man endelig får vist, hvad forskellen egentlig er på en diamantudfletning og en trompetudfletning i motorvejsverdenen. Jo, der bliver gået i detaljen her. Til tider får man en fornemmelse af, at man sidder midt i en særdeles detaljeret udgave af det populære computerspil Sims eller Sim City, hvor man opbygger simulerede udgaver af den virkelige verden. Her kan man finde snart sagt alt, der er nødvendigt til opbyggelsen af et samfund. Og man tør næsten ikke tænke på, hvor mange arbejdstimer der må være gået til at udarbejde de fine (men også meget sterile) illustrationer. Oven i købet er hvert enkelt begreb skrevet på fem sprog, foruden dansk også engelsk, tysk, fransk og spansk. Den feature har også udvidet stikordsregisteret betragteligt, da hvert sprog har sit eget register. Men er der slet ingen mangler? Masser. Det siger sig selv, at uden egentlige artikler får man aldrig en fyldestgørende forklaring på, hvordan dette eller hint egentlig fungerer. Enkelte steder kan man trods værkets natur også godt efterlyse bare en anelse mere information, bl.a. i en gennemgang af de forskellige geologiske epoker, hvor man ikke får forklaret, hvornår (i millioner år siden), at jura- eller triastiden sluttede. Endvidere kan værket i sagens natur kun omhandle genstande – ikke utallige uhåndgribelige begreber som kommunisme, samvittighed eller kærlighed. Det er den konkrete verden, vi taler om her. Endelig kan værket ikke sige sig fri for at være præget af sit nordamerikanske ophav, hvorfor der er for megen fokus på amerikanske sportsdiscipliner, ligesom man f.eks. får vist en vaskemaskine, der tøjfodres fra toppen og ikke fra fronten. Men det er og bliver bagatelagtige indsigelser mod en ordbog og et opslagsværk, der virkelig viser bogvejen frem i vores visuelle mediealder. Vant til bedre kvalitet Til gengæld er der grund til at være mere kritisk over for forlaget Carlsens nye store børneleksikon, der også udmærker sig ved talrige illustrationer samt over 2.000 opslagsord fordelt på 456 sider i stort format. Men her er grafikker, fotos og tegninger af en væsentligt lavere kvalitet og simpelthen mindre gennemtænkte. I kraft af computerspil og lignende er nutidens børn og unge forvænt med en højere billedkvalitet, end der bydes på her, og i det hele taget er spørgsmålet, om de simpelthen står af ved synet af et leksikon som dette i bogform, når de allerede er vænnet til det væsentligt mere omfattende – og ganske gratis – online opslagsværk Wikipedia. Her kunne man indvende, at Wikipedia er mindre troværdigt, fordi det ikke er skrevet af autoriteter, men af hr. og fru Hvem-som-helst. Men det er det ikke nødvendigvis i forhold til »Børnenes Store Leksikon«, for det byder også på fejl og besynderlige prioriteringer. F.eks. blev universet ifølge alle moderne teorier ikke født for 15 mia. år siden, men for 13,7 mia. år siden. Alperne indeholder ikke Europas højeste bjergtoppe. Det gør Kaukasus. Under opslaget »Jordskælv« får man overhovedet ingen forklaring på, hvorfor jordskælv opstår, og man lades stærkt i tvivl om, hvad et kontinent egentlig er for en størrelse – en stor landmasse eller en tektonisk plade? Det siger sig selv, at med bare 2.000 opslagsord skal der prioriteres skarpt. Men der prioriteres også skævt, og man lades ikke i tvivl om, at der findes både en meget design- og en meget DR-begejstret medarbejder blandt værkets redaktører. Der bruges således dyrebar spalteplads på artikler om arkitekter og designere som Jørn Utzon, Arne Jacobsen, Verner Panton og selv den industrielle designer Louise Campbell, ligesom man finder udførlige opslag på kendisser fra monopoltidens dage som Povl Kjøller, Jørgen Clevin, Jannik Hastrup og Ingrid og Lillebror. Men ikke et ord om Thorvald Stauning, Isaac Newton, Ole Rømer, Klaus Rifbjerg eller for den sags skyld Steven Spielberg. Og hvorfor ofre artikler på hedengangen børnelitteratur som Tudemarie- og Jan-bøgerne, som kun børnenes forældre har interesse i? Det er for tilbageskuende. Der er tale om et svensk værk, der er oversat og fordansket, men tilsyneladende er det svenske oplæg ikke tilstrækkeligt gennemarbejdet, ligesom fordanskningen virker noget tilfældig og mangelfuld. Det er ganske vist et sympatisk forsøg på at gøre viden spændende og appetitvækkende for en ungdom, der kritiseres for ikke at være tilstrækkelig interesseret i såvel samfund som videnskab, men i sin nuværende form må Carlsen desværre siges at have forpasset chancen. Politikens Visuelle Ordbog. 1.086 sider med over 6.000 illustrationer, 249 kr.

Børnenes Store Leksikon. Forlaget Carlsen. 456 rigt illustrerede sider i stort format. 349,50 kr.