"Zirp" bliver modeordet i 2009

Glem alt om "subprime" og "finanskrise". I år bliver modeordet "Zirp". Men hvad i alverden betyder det? Få forklaringen her.

Foto: Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
"Zirp" bliver det nye finansielle modeord i 2009.

Det mener i hvert fald Øystein Dørum i en kommentar på den norske erhvervstjeneste E24. Dørum er cheføkonom i norges største bank, DnB NOR, og i øvrigt venlig nok til at forklare, at "Zirp" står for "Zero interest rate policy", eller på mere mundret dansk - nulrentepolitik.

Ideen bag at gøre det gratis at låne penge stammer fra økonomen John Maynard Kaynes, der af mange vurderes til at have leveret formlen til at løse depressionskrisen i 1930erne. Hvis renten på penge er nul eller tæt på nul, så er der ingen grund til at udsætte forbrug fordi man ikke få nogen rente for at have penge stående, men til gengæld er det principielt gratis at låne penge.

Zirp på japansk - og nu på amerikansk
I nyere tid er det kun Japan der har praktiseret Zirp. Den japanske centralbank reagerede alt for sent på en gigantisk ejendoms- og aktieboble der eksploderede lige i slutningen af 1989, og følgen blev at renterne langsomt blev sænket indtil de i 1999 reelt var stort set nul, hvor de så blev de følgende syv år.

Men 16. december 2008 blev der Zirp-tider også i USA, da den amerikanske centralbank til alles overraskelse nedsatte renten til et bånd mellem 0 og 0,25 procent. I dag satte Bank of England renten ned til 1,5 procent, hvilket er den laveste officielle rente siden banken blev grundlagt i 1694. Og med en inflation der i øjeblikket er på omkring 4 procent er det reelt også nu gratis at låne pund hos den engelske centralbank. Ja, faktisk er realrenten negativ.

Zirp som at kurere tømmermænd ved at åbne spritflasken
"Det er let at se ironien i at en krise som skyldes for høj kreditvækst over flere år mødes med kraftige rentesænkninger, så det bliver billigere at låne penge. Lidt som at åbne spritflasken påny når tømmermændene bliver for hårde. Men centralbankernes bevæggrund er åbenbar: Man vil for enhver pris hindre, at finanskrisen kan udvikle sig til en global depression, hvor stor usikkerhed og knaphed på kredit får virksomheder og husholdninger til at lade være med at bruge penge. Lave renter skal "tvinge" dem til at bruge penge," skriver Øystein Dørum.