Zealands modtager lige over 10 mio. kr. i royalties fra Sanofi

Foto: Christian Hartmann. Zealand Pharma modtog i tredje kvartal royalties fra sin franske partner, Sanofi, på i alt 10,3 mio. kr. mod 9,1 mio. kr. i andet kvartal.
Læs mere
Fold sammen

Zealand Pharma modtog i tredje kvartal royalties fra sin franske partner, Sanofi, på i alt 10,3 mio. kr. mod 9,1 mio. kr. i andet kvartal.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.

5,0 mio. kr. stammer fra salget af Lyxumia, hvilket er en tilbagegang fra andet kvartal, hvor det blev til en royalty på 5,2 mio. kr.

Til gengæld er procenterne fra salget af kombinationspræparatet Soliqua, der kombinerer Lyxumia med Sanofis langtidsvirkende insulin Lantus, steget til 5,4 mio. kr. fra 3,9 mio. kr. i andet kvartal.

Royalties for de første ni måneder af 2017 kommer dermed op på 27,5 mio. kr.

Zealand Pharma er klar med regnskab for årets første ni måneder den 8. november.

Af regnskabet fra Sanofi fremgår det blandt andet, at Lyxumia-salget landede på 7 mio. euro i tredje kvartal svarende til et fald på 22 pct. fra samme periode sidste år.

Salget af Soliqua, der blev lanceret omkring årsskiftet, udgjorde 8 mio. euro.