Zealand-problem rammer branchen

Zealand Pharmas problemer med at få investorer med på børsnoteringsvognen kan skabe problemer for andre biotekselskaber, der ønsker at gå på børsen.

Zealand Pharmas administrerende direktør David Solomon er af bestyrelsen blevet belønnet med en kontant bonus for børsnoteringen. Bonussen skulle oprindelig have væet på 26,8 millioner kroner, men er nu reduceret til 21,5 millioner kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Zealand Pharmas problemer med at hive en succesfuld børsnotering hjem kan betyde, at potentielle børskandidater i biotekbranchen må se sig om efter andre veje til at skaffe kapital.

»Biotekbranchen befinder sig i et svært miljø, når det handler om at skaffe kapital. Investorerne er fortsat ikke villige til at løbe en for stor risiko. Hvis børsnoteringen af Zealand Pharma ikke bliver den forventede succes, vil andre børskandidater vælge alternativer, for eksempel partnerskabsaftaler med store medicinalkoncerner,« siger medicinalanalytiker Rune Majlund Dahl fra Sydbank.

Sydbank har valgt ikke at dække Zealand Pharma, og derfor kan Rune Majlund Dahl ikke udtale sig specifikt om Zealand Pharmas problemer.
I det hele taget er analytikere og investorer tilbageholdende med at udtale sig om den aktuelle krise i forbindelse med Zealand Pharmas børsnotering.

Blandt flere kilder, som Berlingske Business har talt med, er der dog enighed om, at Zealand Pharma har været for optimistisk i sin prissætning af aktien.

Investorerne vurderer for det første, at Zealand Pharma er for optimistisk, når det gælder en mulig lancering af diabetesmidlet Lixisenatid, som udvikles i samarbejde med franske Sanofi-Aventis.

Zealand forventer at kunne indgive registreringsansøgning i Europa i slutningen af 2011, hvilket i bedste fald betyder, at det kan lanceres i 2012.

Men set fra et investorsynspunkt er en lancering i Europa ikke af særlig stor betydning. Interessen samler sig om godkendelse og lancering på det amerikanske marked.

Bivirkninger i fokus

Samtidig er vurderingen, at Lixisenatid reelt kun er interessant som kombinationsprodukt med Sanofi-Aventis’ storsælgende insulin Lantus. Og et sådant produkt ventes først godkendt i 2013-14.

Samtidig skæver flere investorer til, at konkurrenten Roche tidligere på året stoppede udviklingen af et tilsvarende diabetesmiddel på grund af uventede bivirkninger, mens amerikanske Eli Lilly og biotekselskabet Amylin har fået problemer med at få godkendt en langtidvirkende variant i USA, fordi myndighederne har stillet yderligere krav om undersøgelser af mulige bivirkninger på hjertekarsystemet. Hjertekarstudierne med Zealand Pharmas lægemiddel vil formentlig først være klar i 2013.

For det andet har det vist sig, at investorerne ikke har nær så stor tiltro til de øvrige produkter i Zealand Pharmas pipeline som selskabet selv. Det gælder blandt andet et middel til behandling af hjertekarsygdomme, som Zealand Pharma ellers selv har fremhævet som lovende.

Strategien ændret

Konsekvensen er, at Zealand Pharma nu har sænket forventningerne til nettoprovenuet fra børsnoteringen fra cirka 750 millioner kroner til 357 millioner kroner. Samtidig har selskabet besluttet at ændre strategi og blandt andet droppe ideen om selv at finansiere udviklingen af det nye hjertekarmiddel.

Hos interesseorganisationen Medicon Valley Alliance (MVA) følges Zealand Pharmas børsnotering intenst. Direktør i organisationen Stig Jørgensen mener ikke, at det er fair at dømme Zealand Pharma for hårdt på grund af problemerne med at få den ønskede pris. Oven på de succesfulde børsnoteringen af Chr. Hansen og ikke mindst Pandora kan forventningerne være skruet for højt i vejret.

»Det er ikke fair at sammenligne Zealand Pharma med Pandora, der har produkter på markedet og et positivt cash flow. Det er klart langt mere risikofyldt at investere i et biotekselskab og spørgsmålet er, hvad man kan forvente,« siger Stig Jørgensen.

»Der er jo tale om den første bioteknotering i tre år, så markedet skal lige i gang igen, og som virksomhed kan det være svært at se, hvad man kan få ud af det,« tilføjer han.

Stig Jørgensen roser i stedet Zealand Pharma for at have modet til at turde satse på en børsnotering.

»Nogen skal jo være de første, og det bliver de så straffet lidt for nu. Men jeg synes, det er modigt af dem at satse på en børsnotering. Så må de jo bruge de penge, de nu kan rejse, og så komme igen senere,« siger Stig Jørgensen.