Zealand Pharma-aktien dykker på børsdebut

Zealand Pharma havde ventet at sælge aktier til 120 kr. stykket, men endte med at sælge til 86 kr. Også den pris viser sig nu at være for høj.

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter en sjælden kaotisk børsdebut får Zealand Pharma klø på sin første dag som børsnoteret selskab. Oprindeligt havde biotekselskabet ventet at sælge aktier for mellem 86 og 120 kr., men det blev senere ændret til mellem 86 og 90 kr., samtidig med at antallet af aktier der skulle sælges ved tegningen blev drastisk reduceret.

Men også 86 kr. viser sig nu at være for høj en pris  for Zealand Pharma. På første noteringsdag falder aktien, der kl. 10.33 kan erhverves for 79 kr., eller 8,2 pct. under tegningskursen. Der er i øvrigt særdeles lidt handel med aktien. Indtill vdiere er der blevet handlet Zealand-aktier for blot 310.000 kr.

Tommelfingerreglen er ellers, at en aktie ved en børsnotering bør stige med op til 15 pct. inden for en ikke nærmere angivet periode, som dog sædvanligvis er på nogle uger.