Zealand indgår aftale med Eli Lilly

Zealand Pharma og Eli Lilly skal arbejde sammen om behandling af diabetes og fedme.

Zealand Pharma har indgået en samarbejdsaftale med medicinalgiganten Eli Lilly om udvikling af nye terapeutiske peptider til behandling af diabetes og fedme.

Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Samarbejdet drejer sig om design og udvikling af peptidlægemidler via en tilgang opfundet af Eli Lilly. Det er ingen finansielle betingelser på plads.

»Vi er meget begejstrede for dette samarbejde, som giver os mulighed for at arbejde med Lilly og udnytte synergierne fra vores fælles mål om at udvikle bedre diabetesmedicin. At kunne indgå i et så vigtigt partnerskab er endnu en blåstempling af Zealands enestående kapaciteter inden for innovation og udvikling af peptider,« skriver David Solomon, administrerende direktør i Zealand Pharma i meddelelsen.