Zalando sagsøger EU – vil ikke underlægges samme strenge krav som Google, Amazon og Facebook
Den tyske mode- og livsstilsgigant er det eneste europæiske selskab, som EU-Kommissionen pålægger at opfylde nye, strenge regler fra sidst i august.

Den tyske mode- og livsstilsgigant er det eneste europæiske selskab, som EU-Kommissionen pålægger at opfylde nye, strenge regler fra sidst i august.

De nye, skrappe EU-krav, som 25. august træder i kraft over for store aktører på nettet, ender nu i retten.
Den tyske gigant Zalando, som sælger mode og livsstilsprodukter på nettet, vil nemlig ikke finde sig i at være blevet udpeget som en af de store på sit område af EU-Kommissionen. Det betyder nemlig, at Zalando skal overholde ekstramange og ekstrastramme regler på linje med giganter som Google, Amazon, Facebook, TikTok og Twitter.