YouSee: Ingen prisstigninger på TV til nytår
Landets største TV-leverandør hæver for første gang ikke priserne til nytår trods omfattende satsning. Til gengæld bliver der skiftet ud blandt kanalerne i TV-pakkerne.

Landets største TV-leverandør hæver for første gang ikke priserne til nytår trods omfattende satsning. Til gengæld bliver der skiftet ud blandt kanalerne i TV-pakkerne.

For første gang i mands minde bliver priserne på et TV-abonnement hos Danmarks største TV-leverandør, det TDC-ejede YouSee, ikke sat op til nytår. Men der bliver skiftet ud i TV-pakkerne.
»Der kommer ingen prisstigninger 1. januar,« fastslår Jacob Mortensen, direktør for YouSee.