Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Internetportalen Yahoo har for alvor skruet op for indkøbene. Der blev for alvor sat strøm til indkøbslisten tidligere i år, da selskabet først høstede masser af omtale for købet af Summly - en mobilapplikation til læsning af nyheder - fra den 17-årige teenager Nick D'Aloisios for 30 millioner dollar - eller cirka 168 millioner kroner.
Og senere for opkøbet af blogtjenesten Tumblr for 1,1 milliard dollar kontant - eller cirka 6,37 milliarder kroner i maj i år. Herefter var det iværksættervirksomheden Playerscale med danskere blandt stifterne, der blev hentet ind under Yahoo-vingerne, og forleden købte selskabet producenten af foto-applikationen Ghostbird.
Yahoo har øje på Xobni
Nu meddeler flere amerikanske tech-medier, at internetselskabet altså fortsætter opkøbslisten. Yahoo sigter mod et køb af iværksættervirksomheden Xobni for en pris omkring 30-40 millioner dollar - svarende til 168-224 millioner kroner, skriver Techcrunch.com.
Xobni er fra feltet af iværksættervirksomheder inden for sociale medier og har udviklet en e-mail-plugin, der automatisk opretter en profil af de personer, man kommunikerer med - eksempelvis på LinkedIn, Twitter, Facebook og Skype.
Yahoo har endnu ikke bekræftet buddet på iværksættervirksomheden, som tidligere har været forbundet med andre teknologiselskaber som opkøbsemne.
Opkøb som rekruttering
Går handlen igennem, fortsætter Yahoo-topchefen Marissa Mayer altså opkøbsbølgen, der ifølge All Things Digital kan beskrives som et rekrutteringsværktøj for Yahoo, som på den måde kan sikre sig at få fingre i de rette kompetencer til selskabets udvikling.
Ifølge All Things Digital har Marissa Mayer inden for de seneste måneder investeret 16 millioner dollar i virksomheder, der producerer applikationer til smartphones, ud over de to store opkøb af Summly for 30 millioner dollar samt Tumblr for 1,1 milliard dollar.