Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Nettoindtjeningen steg med 48 procent til omkring 26,2 milliarder eller 51 procent per aktie i regnskabsårets fjerde kvartal. Omsætningen gik frem med 22 procent til 92 milliarder kroner. Microsoft nyder i øjeblikket godt af, at mange virksomheder fornyer deres medarbejderes computere - et opsving i virksomhedernes udgifter til elektronik så at sige.
Softwareproducenten meddeler, at der er blevet solgt 175 millioner eksemplarer af det nyeste flagskib Windows 7, som dermed bliver det bedst sælgende operativsystem nogensinde - langt bedre end fiaskoen Windows Vista.
"Det står temmelig klart, at der både er en god cyklus i gang, hvad angår servere og PC'er, og så er Windows 7 en vinder," siger analytiker Katherine Egbert fra Jefferies & Co. til Bloomberg. Microsoft konstaterer, at der er tegn på, at virksomhederne i stigende grad laver større investeringer. En bedring i markedet giver også softwaregiganten gode prognoser for det fremtidige salg.