Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I en længere periode har selskabet været bagefter konkurrenterne på en række områder, og det har kostet på bundlinjen, der har vist store underskud, og på markedsandelen, der er blevet trykket ned omkring 8 pct. på verdensplan.
Men i det seneste regnskabsår, 2014/15, blev der vendt op og ned på flere af de parametre. Blandt andet blev driften og bundlinjen forbedret mærkbart, så der igen var et trecifret millionbeløb i overskud. Og samtidig har Widex - gennem sit effektiviseringsprogram IMPACT - reduceret sine omkostninger samt sin arbejdskapital og gæld ganske betragteligt, mens pengestrømmene også er blevet løftet betragteligt.
Det fortalte selskabet i forbindelse med en præsentationen af årsregnskabet for 2014/15 i begyndelsen af september, og gennem den seneste halvanden måned er udviklingen fortsat. Dermed er selskabet godt på vej mod at nå sit mål om profitabel vækst på toplinjen og marginer, der skal løftes til industriniveau.
- Vi har en relativt simpel strategi. Der er en række områder, vi skal levere på, og vi er cirka halvvejs igennem strategien og cirka halvvejs igennem med at levere på de finansielle resultater, siger Jørgen Jensen, der er administrerende direktør hos Widex, i et interview med Ritzau Finans i forbindelse med EUHA-høreapparatmessen i Nürnberg.
- Det kører som et schweizisk urværk. Der er ikke meget kompleksitet i det - der er bare mange ting, der skal gøres, fortsætter han.
En del af vendingen er understreget af en meget stor produktlancering, som Widex præsenterer under messen.
Selskabet har på baggrund af en helt ny produktplatform lanceret høreapparatfamilien Widex Unique i alle prisklasser og formfaktorer, og i løbet af næste år kommer der igen en helt ny chip til trådløs kommunikation, der meget vel kan komme til at danne basis for endnu en ny produktplatform.
- Nu kommer vi med nye produkter, og der kommer også en ny formfaktor inden for en overskuelig fremtid, og vi kommer også med vores 2,4 GHz-løsning inden for en overskuelig fremtid, siger Jørgen Jensen.
- Jeg er fuld af fortrøstning i forhold til, at retningen er den rigtige, og at vi også leverer på den, fortsætter han.
Topchefen vil ikke nærmere ind på, præcist hvornår lanceringen af den nye trådløse løsning, der bliver en såkaldt dual-chip, sker. Han kan dog fortælle, at det kommer til at ske "engang i 2016."
TV: Widex' skarpe fokus bærer frugt