»What a mess!«

Man skal passe på ikke at tage den forkerte dør på Sands Expo Center i Las Vegas i disse dage, hvor en stor pornomesse konkurrerer med en endnu større IT-messe.

En pornostjerne optræder på messen Adult Entertainment Expo i Las Vegas, som foregår præcis samtidig som verdens største messe for forbrugerelektronik - så gå ikke forkert! Arkivfoto: Robyn Beck, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
»Ups, hun lignede ikke lige en fra Microsofts stand!«

De høje hæle, det iøjnefaldende forparti og den lette påklædning skiller sig ud fra mængden af jakkesæt og rygsækslæbende journalister med kameraer på skuldrene og blokken i hånden.

350 udstillere

Spillebyen Las Vegas i ørkenstaten Nevada i det sydøstlige USA lægger nemlig ikke alene omgivelser til verdens største forbrugerelektronikmesse, Consumer Electronics Show (CES), i Las Vegas' store messehaller i disse dage. Præcis samtidig - og givetvis med vilje - holdes Adult Entertainment Expo 2010, der - som navnet antyder - er af den mere letlevende slags. Sands Expo Center lægger lokaler til, ligesom der på samme hotel holdes en del pressekonferencer i teknologiens navn. Flere IT-messedeltagere er (med vilje?) gået forkert i tidens løb.

Over 25.000 deltagere ventes at besøge de 350 udstillere, og al verdens kendte pornostjerner er naturligvis med, så fans kan få autografer og blive fotograferet sammen med deres yndlingsstjerne.

»Big business«

Det handler faktisk om forretning og penge. På messen indgåes store aftaler, ligesom der naturligvis skabes kontakter og uddeles priser. Desuden udstilles der tilbehør, bøger, tøj, nye film og alskens øvrugt udstyr. Der er også live-shows undervejs.

Sexmessen, der holdes 7.-10. januar præcis som CES-messen, er efter sigende verdens største af sin art.