Wells Fargos topchef stopper efter kontofusk

Wells Fargos administrerende direktør og bestyrelsesformand, John Stumpf, stopper med øjeblikkelig virkning, efter at den amerikanske bankgigant har været igennem et større stormvejr om svindel med konti. Fold sammen
Læs mere
Foto: SAUL LOEB

Wells Fargos administrerende direktør og bestyrelsesformand, John Stumpf, stopper med øjeblikkelig virkning, efter at den amerikanske bankgigant har været igennem et større stormvejr om svindel med konti.

Det skriver Financial Times.

Wells Fargo, som var verdens mest værdifulde bank før skandalen, blev af myndighederne fanget i at have skabt op mod to millioner falske konti. John Stumpfs fratrædelse skaber dog massiv politisk kritik, da storbanken erstatter ham med driftschef Tim Sloan, som været i selskabet i 29 år.

- Tim Sloan er også medskyldig i skandalen, da han var i en central rolle i den kommandovej, som burde have stoppet det her embedsmisbrug, siger Maxine Waters, som er demokratisk medlem af det amerikanske finanstilsyn, til Financial Times.

Hun bakkes op af senator Elizabeth Warren.

- Hvis Wells Fargos John Stumpf forlader med alle sine uretmæssige millioner, så er der ingen ansvarlighed, tweetede den demokratiske senator.

John Stumpf har været ansat i Wells Fargo i 34 år, og han var allerede rygtet på pension inden for to år, da han fylder 65. Tim Sloan blev nævnt som den oplagte kandidat på sidelinjen.