Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Filmselskabet valgte at negligere det konkurrerende HD-DVD-format, som Toshiba står bag, og som bl.a. har Microsofts opbakning. Warner var det sidste store filmselskab, som lurepassede om sin holdning til den krig, som har varet i snart to år.
Den nye type af DVDer, som i fysisk størrelse svarer til dagens DVD, kan rumme langt flere data. Det er nødvendigt, når film skal leveres i højdefinitionskvalitet (HD), så de matcher de stadig større fladskærmsfjernsyn.
Begge formater giver knivskarpe billeder og en ditto lyd men kan ikke bruges sammen, ligesom heller ikke almindelige DVD-afspillere kan klare dem. Det kan derimod Sonys spillemaskine Playstation 3 og Microsofts ditto Xbox 360 - men igen kun den version, som firmaet har valgt at støtte.
Warners topchef, Barry Meyer, begrundede valget af Blu-ray-formatet med, at forbrugerne ser ud til hellere at ville det frem for HD-DVD.
»Muligheden for at få højdefinitions-DVD ud risikerer at løbe ud i sandet, hvis formatforvirringen fortsætter. Ved udelukkende at sende Blu-ray-film ud tror vi, at potentialet for succes på massemarkedet er større, hvilket i sidste ende vil gavne butikkerne, producenterne og frem for alt forbrugerne,« sagde han.
Warner Home Video vil dog frem til slutningen af maj fortsat sende nye film ud i HD-DVD-format.
Paramount Pictures, som også ejer Dreamworks, er det eneste selskab, som har droppet Blu-ray og valgt udelukkende at satse på HD-DVD. Universal Pictures, som ejes af General Electric, har hele tiden kun sendt film ud på HD-DVD.