VW skyder 384 milliarder efter førstepladsen

Tyske Volkswagen er fast besluttet på at blive verdens førende bilproducent og lancerer derfor et enormt investeringsprogram på mere end 50 mia. euro.

Volkswagen vil præsentere et væld af nye modeller de kommende år for at blive nr. 1. i verden. Fold sammen
Læs mere
Foto: GABRIEL BOUYS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Volkswagen er allerede Europas største bilproducent, men her stopper ambitionerne ikke. Selskabets bestyrelse har i dag vedtaget et investeringsprogram på hele 51,6 mia. euro, eller 384 mia. kr., over de næste fem år, og målsætningen en enkel: Volkswagen skal overhale Toyota som nr. 1 i verden.

"Vi forfølger systematisk målene i vores strategi for yderligere at øge vores indtjening og for at gøre Volkswagen verdens mest fremtidssikrede bilkoncern. Investeringsprogrammet, vi nu har vedtaget, spiller en væsentlig rolle i dette," udtaler Volkswagens topchef Martin Winterkorn i en meddelelse.

Masser tyske arbejdspladser

Investeringerne vil i høj grad blive i Tyskland, hvor Volkswagen vil placere 23,5 mia. euro, eller 175 mia. kr., i udvidelser af fabrikker og nyt udstyr, som skal sikre en lang række nye, miljøvenlige modeller.

Som om beløbet ikke er svimlende nok i forvejen, så vil Volkswagen desuden investere i sine kinesiske joint-ventures, hvor der sammen med partnerne er planlagt investeringer for 10,6 mia. euro i perioden.