Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Blandt de nye tiltag er, at VW vil speede et effektivitetsprogram op, mens investeringerne vil blive skåret med 1 mia. euro årligt i forhold til det tidligere planlagte. Og fremover skal en større del af nye investeringer gå til udvikling af hybridbiler, mens sedanmodellen Phaeton i fremtiden skal redesignes til at være 100 pct. elektrisk.
Derudover vil selskabet "hurtigst muligt" skifte den teknologi, der bruges til at behandle udslip i dieselbiler på det europæiske og nordamerikanske marked. Volkswagen lover nu, at softwaresystemet fremover vil være særdeles miljøvenligt.
»Volkswagen-mærket skal repositionere sig selv fremadrettet. Vi skal blive mere effektive og give vores produktpalette og vores kerneteknologier nyt fokus, og vi skal forsøge at skaffe plads til nye teknologier ved at øge hastigheden i vores effektiviseringsprogram«, udtaler selskabets administrerende direktør, Dr. Herbert Diess, i meddelelsen.
Udmeldingen kommer efter, at VW fra politisk front har mødt heftig kritik af selskabets måde at håndtere skandalen på. Stephan Weil, der er ministerpræsident i den tyske delstat Niedersachsen, mener, at bilgiganten var alt for langsom til at komme på banen og forklare om dens brug af snydesoftware.
»Denne indrømmelse skulle være kommet meget tidligere - det var endnu en alvorlig fejl. Det vil nu blive undersøgt, hvem der stod i spidsen, og hvornår det fandt sted«, sagde Weil i Niedersachsens parlament tirsdag ifølge Bloomberg News.
Foreløbigt har Volkswagen sat 6,5 mia. euro, svarende til knap 50 mia. kr, til side til kompensation, men har allerede sagt, at det ikke er nok.
Volkswagen-aktien falder tirsdag ved middagstid 2,1 pct. til 106,35 euro.