Det fynske familiefortagende Carl Hansen & Søn, som er verdens største producent af Hans J. Wegner-møbler, forbereder sig på, at fjerde generation skal køre den 107 år gamle virksomhed videre. De kommende chefer er de yngste i en søskendeflok på fire, de er adopteret fra Vietnam og er i begyndelsen af tyverne.

Fjerde generation består af Morten Hai Hansen, som er født i 1994, hvilket giver ham 21 år på bagen, og hans storebror, Mark Nam Hansen, er blot ét år ældre.

Siden 2002 har tredje generation, i form af grundlægger Carl Hansens yngste barnebarn, Knud Erik Hansen, siddet som administrerende direktør for familievirksomheden. Nu er Carl Hansens to yngste oldebørn ved at uddanne sig, så de i fremtiden kan gøre deres oldefar, farfar, farmor, farbror og far kunsten efter.

»Vores største udfordring er at holde det niveau, som far har skabt. Der er virkelig meget drive i vores far, og det, tror jeg, bliver svært at skulle leve op til,« siger Morten Hai Hansen.

Et krævende rakkerliv

I 2010 satte Carl Hansen & Søn omsætningsrekord, og siden er det kun gået fremad. For femte år i træk har virksomheden vist gode takter med en vækst i omsætningen på omtrent 20 procent om året, og 2015 bliver – ifølge Knud Erik Hansens forventning – ingen undtagelse.

En omsætning på 350 millioner kroner regner Carl Hansen & Søn med at kunne fremvise ved udgangen af 2015, og hvis det sker, vil det være en vækst på 20-25 procent i forhold til året før.

»Jeg har et rakkerliv, og mit job er meget krævende tidsmæssigt. En 37 timers arbejdsuge findes ikke. Jeg bliver ældre, og det kan jeg ikke undgå at mærke. Jeg er ikke 17, 30 eller 40 år mere, derfor vil et generationsskifte være nødvendigt,« siger Knud Erik Hansen.

Knud Erik Hansen kunne slet ikke forestille sig andet, end at børnene skulle være de næste efter ham. Én ting, der i hvert fald er stensikkert, er, at Carl Hansen & Søn hverken skal overgå til en kapitalfond eller sælges. De to yngste sønner skal tage over efter deres far, så møbelklenodiet fortsat kan være et familieforetagende.

»Den kærlighed, der er til familien og respekten for arbejdet med virksomheden, er så stærk, at det – i hvert fald i min generation – er komplet umuligt at sælge virksomheden. Det vil jeg ikke.«

Knud Erik Hansen har to børn fra et tidligere ægteskab. Men »de har aldrig nævnt virksomheden. De er født i henholdsvis Singapore og Hong Kong og er vokset op, mens jeg arbejdede i andre virksomheder. Så de har aldrig været tæt på Carl Hansen & Søn«.

De to ældste børn er i slutningen af 30erne og har skabt deres egne karrierer, som ikke har meget med familievirksomheden at gøre.

Derfor er det – for Knud Erik Hansen – mere naturligt, at det er de yngste af hans børn, der må føre Carl Hansen & Søn videre.

Carl Hansen-juniorer

»Folk inden for møbelbranchen og folk ude i verden kender os som sønner og over­tagere af Carl Hansen & Søn. Vi er vokset op i firmaet, vi er en slags Carl Hansen-juniorer,« fortæller Mark Nam Hansen

Morten Hai Hansen er netop flyttet til Aarhus, hvor han ligesom mange andre studerende deler lejlighed med én af sine kammerater for at få SU-økonomien til at hænge sammen, og for knap to måneder siden begyndte han at læse på Aarhus Universitet.

»Jeg brænder måske ikke 100 procent for det studie, jeg har valgt, men jeg brænder 100 procent for målet. Så skal man kompensere og vælge de veje, der fører til de mål, man drømmer om. Jeg kunne godt have tænkt mig at læse marketing management. Men af respekt for virksomheden, tænkte jeg, at jeg blev nødt til at vide noget om økonomi. Derfor valgte jeg at læse erhvervsøkonomi. Jeg forestiller mig at tage en kandidat i noget med salg eller kommunikation. Det gør jeg bevidst for, at virksomheden skal kunne fortsætte sin udvikling.«

De to arvinger har aldrig følt sig tvunget til at vælge Carl Hansen & Søn. Faktisk har deres forældre »adskillige gange sagt, at de ikke vil blive skuffede, hvis vi vælger noget helt andet. Vi skulle nok få at mærke, at virksomheden var en del af familien under alle omstændigheder,« fortæller Morten Hai Hansen.

Sønnernes egne beslutninger

Begge sønner forsikrer om, at det har været deres – og kun deres – beslutning at læse det, de gør.

»Da jeg blev student, overvejede jeg tre uddannelser: arkitekt, læge og ingeniør. Vi talte med vores forældre, inden vi skulle vælge. Hvis vi sagde »ja« til at køre virksomheden videre, kunne vi ikke vælge hvad som helst. Vi blev nødt til at vælge noget, der kunne klæde os på til at kunne tage over, hvis vi havde lyst. Det var i den forbindelse, vi tog snakken,« siger Mark Nam Hansen.

Hans uddannelsesvalg faldt på diplom­ingeniør i produktion. Han er i modsætning til sin lillebror blevet på Fyn og har læst på Syddansk Universitet, siden han blev student i 2013. Til februar skal han som led i sin uddannelse i praktik på en møbelfabrik i Vietnam.

»Min strategi er, at jeg vil ud og opleve noget. Selvfølgelig har jeg meget kort tid til det, men alt er bedre end at skulle begynde i Carl Hansen & Søn lige efter, at jeg er færdiguddannet. Det skulle kun være, hvis far siger: »Det skal være nu«.«

Generationsskiftet står da heller ikke for døren i morgen, for sønnerne skal ud og erhverve sig noget erfaring, helst i udlandet, før Knud Erik Hansen lader dem stå i spidsen for Carl Hansen & Søn.

Omvendt kommer der nok heller ikke til at gå tyve år.

»Jeg håber, at mit helbred holder så længe, at drengene kan nå at suge til sig og så komme hjem i virksomheden. Jeg tror, at der sker det, som skete med de seneste tre generationer: Den, der træder tilbage, forlader virksomheden. Jeg håber, at det bliver et clean cut, så drengene selv skal finde vejen uden en erfaren far til at hjælpe.«

Selv om svaret kom prompte, da spørgsmålet om, hvem der skulle tage over efter Knud Erik Hansen, opstod, hævder han, at han ikke har spurgt sine to yngste sønner, om de vil være Carl Hansen & Søns næste direktører.

»Jeg har ikke spurgt Nam og Hai. Jeg har heller ikke spurgt mine ældste børn. Jeg har aldrig spurgt nogen af dem direkte. Vi taler om det, men det må være dem, der kommer og siger: »Det her kunne vi godt tænke os«.«

De yngste sønner har heller ikke meldt klart ud, om de vil være de næste direktører for Wegner-giganten, men folk ved godt, at det er det, der kommer til at ske.

»Det ligger bare i kortene,« siger Morten Hai Hansen.

»Vi har vist interesse«

»Vi har nok vist en form for interesse. Siden vores uddannelsesvalg har vi snakket mere og mere intenst om at skulle overtage, og så til sidst skal man ligesom sige, om man vil eller ej, for man kan ikke blive ved med det der: »måske, måske ikke.« Og det gjorde vi så. Eller vi har ikke sagt… har vi sagt noget? Nej, men vi har vist interesse, og det, tror jeg, er det vigtigste,« forklarer Morten Hai Hansen.

Knud Erik Hansen kan til december fejre sin 65-års fødselsdag. Og hvis han ville, kunne han trække sig tilbage og erhverve sig titlen folkepensionist. Men det er ikke noget, han har i tankerne.

»På pension? Det skal jeg ikke, jeg tror aldrig, at jeg kommer til det. Som alle andre i virksomheden, tror jeg, at jeg bliver båret ud. Jeg vil da håbe, at jeg kommer til at se drengene tage over, men det er et hårdt job, og det er… Man sparer ikke sig selv.«

Familier er i tidens løb blevet uvenner over mindre end generationsskifte i familie­virksomheder, men i Hansen-familien er spørgsmålet om efterfølgerne af Carl Hansen & Søn ikke noget, der skaber uvenskab, forklarer Knud Erik Hansen.

»Det er klart, at den dag testamentet skal åbnes, og arven skal gøres op, skal de ældste børn også have noget. Forhåbentligt er der til alle. På den anden side ville det egentlig være bedst, hvis der ikke var noget, for så har min kone og jeg brugt det hele. »BBA,« siger vi til børnene, hver gang vi laver noget: Brug børnenes arv,« griner Knud Erik Hansen og tilføjer: »Der er to ting, som er vigtige i verden: Penge og magt. Enten får man det ene ellers det andet. Drengene kan få virksomheden, og magten som følger med, men det vil så sige, at det kræver, at de varetager den nøje, ellers ender de med ingenting. De store børn kommer selvfølgelig også til at arve. Bare ikke mursten, de arver kontanter.«