Volvo overrasker positivt i historisk kvartal

Foto: Stringer .. Volvo overrasker positivt efter andet kvartal.
Læs mere
Fold sammen

Svenske Volvo, der blandt andet producerer lastbiler og busser, solgte for mere end ventet i årets andet kvartal, hvor indtjeningen samtidig endte overraskende højt.

Det justerede driftsoverskud endte på 11,52 mia. svenske kr., mens der blandt analytikerne var ventet et resultat på 10,08 mia. svenske kr. ifølge estimater fra Bloomberg News.

På toplinjen kunne Volvo også glæde investorerne, da omsætningen kom ind på 103,6 mia. svenske. kr. mod forventningen på 102,31 mia. svenske kr. hos analytikerne.

»Det er første gang, at Volvos samlede omsætning er nået over 100 mia. svenske kr. i et enkelt kvartal, og det er også første gang, at vores driftsmargin ligger over 10 pct.,« fortæller Martin Lundstedt, administrerende direktør i Volvo, i en kommentar til regnskabet for andet kvartal, der er offentliggjort torsdag morgen.