Voldsomt lønhop til Amagerbank-bestyrelse

Mens Amagerbankens rekordoverskud i 2006 på en halv milliard er blevet erstattet af et dundrende underskud sidste år, er bestyrelsens honorar i samme periode steget voldsomt.

Amagerbanken spiller nu med helt åbne kort og erkender blankt, at den kan risikere at gå konkurs. Det fremgår af bankens regnskab for første halvår. Ledelsen skal på en ekstraordinær generalforsamling i dag fremlægge en redningsplan for den kriseramte byggebank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Amagerbankens mange aktionærer udtrykte på gårsdagens ekstraordinære generalforsamling stor utilfredshed med lønningerne til ledelsen i den kriseramte bank. Og det har de god grund til.

Siden succesåret 2006, hvor den københavnske bank havde et rekordresultat og tjente over en halv milliard på bundlinjen, er aflønningen til bankens bestyrelse i samme periode vokset markant, alt imens overskuddet er blevet erstattet af et underskud i næsten samme størrelse.

2.6 mio. i honorar

Samlet set fik Amagerbankens medlemmer sidste år et honorar på 2,6 millioner kroner, hvilket er markant mere end i 2006, hvor bestyrelsen hævede i alt knap en million kroner.

I snit svarer det til, at hvert enkelt medlem af den kriseramte banks bestyrelse i 2009 fik lidt over 290.000 kr. for sin arbejdsindsats i banken, hvor medlemmerne til sammenligning fik 166.000 for at varetage samme job i 2006.

Her havde Amagerbanken sit historisk set bedste resultat, idet man tjente 503 millioner kroner på bundlinjen, mens tabet i 2009 lød på hele 469 mio. kr.

»Det er fantastisk, at det kan lade sig gøre, når man tænker på, at det er den selv samme bestyrelse, som har været med til at skabe de store underskud de senere år. Jeg synes ikke, det hører hjemme nogen steder,« siger Jørgen Christensen, der formanden for en frivillig sammenslutning af aktionærer i Amagerbanken.

På gårsdagens ekstraordinære generalforsamling i Falconer Salen stillede han en række spørgsmål til bestyrelsen og især formand N.E. Nielsen om den kriseramte bank.

Forstår aktionærerne

Bestyrelsesekspert Teddy Wivel forstår godt aktionærernes vrede reaktion på, at bestyrelsen får så mange penge, mens banken bløder.

»Det virker forkert i forhold til dem. Bestyrelser er normalt ikke afhængige af resultater, når det handler om lønnen, og derfor kan bankens bestyrelse hævde, at de skal have flere penge, da arbejdsindsatsen er øget. Så man må bedømme, om den øgede indsats har givet resultater,« siger Teddy Wivel, der blandt andet har en fortid i revisorfirmaet KPMG.

Lønnen til bestyrelsen i Amagerbanken omfatter blandt andet et ekstra honorar på 500.000 kr. til formand N.E. Nielsen på grund af sit ekstraordinært store arbejde i forbindelse med bankens kamp gennem krisen.

Formanden havde dog ikke meget til overs for aktionærernes mange kritiske røster, når talen faldt på aflønningsformerne i Amagerbanken.

»Lønnen til både direktion og bestyrelse er fastsat efter en vurdering af, hvad der er rigtig i forhold til markedet. Når folk yder en ekstra indsats, skal det også honoreres,« understregede N.E. Nielsen, der ud over at være formand i den pressede bank også er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun.