Voldsomt hop i danske fødevarepriser

En gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn bruger næsten 50.000 kr. om året eller godt 4.000 kr. om måneden på fødevarer. Priserne er steget med næsten 7 procent på et år.

De høje priser på fødevarer rammer hårdt på danskernes pengepung. På blot et år er det blevet 6,8 procent dyrere at gå i supermarkedet og købe ind.

En gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn bruger ifølge landbrugets hovedorganisation, Landbrugsraadet, små 50.000 kr. om året eller godt 4.000 kr. om måneden på fødevarer at gå i Kvickly, Irma, SuperBest eller Føtex.

Med de aktuelle fødevarepriser koster det en typisk dansk familie med forældre og to børn 3.300 kr. mere pr. år end for et år siden. Det er den største prisstigning i tre årtier.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort forbrugerpriser for november 2007 sammenlignet med november 2006.

Friske grøntsager er steget med 18 procent, mens mælk er steget med 17 procent. Brød og andre kornprodukter er steget med 11 procent, ost med 10 procent og fjerkræ med godt fem procent.

Til gengæld er prisen på svinekød det seneste år faldet med 11 procent i danske butikker.

»Det skyldes global overproduktion af svin. Der har været en forholdsvis stor produktion i forhold til efterspørgslen. De høje kornpriser gør det vanskeligt for alle verdens svineproducenter i øjeblikket. Derfor er der nogen, der bukker under,« siger chefkonsulent og økonom Klaus Jørgensen fra Landbrugsraadet.

Dårlig forretning
Danmarks Statistik har ingen speciel statistik for økologiske produkter.

Mens mælkeproducenterne i de seneste måneder har fået meget højere afregningspriser fra Arla og de andre mejerier, er det for tiden en ren underskudsforretning at være svineproducent i Danmark.

Først om et halvt år menes den globale svineproduktionen at være tilpasset efterspørgselen, når såvel danske som udenlandske svineproducenter sandsynligvis har forladt erhvervet.

Og vi skal formentlig ind i forårs- og sommermånederne, inden man kan begynde at se en effekt af faldende produktion i form af stigende priser på svinekød, forudser chefkonsulenten.

»Det er ting uden for Danmarks grænser, der er årsag til de højere priser i de danske butikker. I det kommende år vil vi ikke se så voldsomme stigninger i forbrugerpriserne, som vi har oplevet det seneste år. Men vi kommer fortsat til at se stigninger i forbrugerpriserne, der er højere end de generelle prisstigninger,« siger chefkonsulent Klaus Jørgensen.

Tørke i Australien
Han peger bl.a. på, at flere års tørke i Australien giver lavere global kornhøst, og øget amerikansk efterspørgsel efter majs til ethanol sætter pres på korn priserne og fødevarepriserne generelt. Herhjemme er kornpriserne steget voldsomt i maj-juni i år. Hertil kommer, at EUs landbrugsstøtte til diverse landbrugsprodukter er faldende afvikling.

De stigende kornpriser forplanter sig til andre dele af landbrugserhvervet. Blandt andet mejerisektoren, hvor efterspørgslen på mælkepulver har været enorm høj. Det skyldes, at nogle af verdens største eksportører af mejeriprodukter, Australien og New Zealand har haft tørke og dermed lavere korn- og mælkeproduktion. Og alt det får afsmittende virkning på forbrugerpriserne i Danmark, siger chefkonsulent Klaus Jørgensen.

Mens en dansk gennemsnitsfamilie i 1960erne brugte 20 procent af husstandsindkomsten på mad og drikkevarer, er tallet i dag nede på omkring 10 procent. For 30 år siden anvendte en gennemsnitsamerikaner en fjerdedel af sit forbrug på fødevarer. I dag er det en syvendedel.

Eksporten af danske landbrugsprodukter lå i 2006 på godt 61 milliarder kr. Eksporten ventes i år at være nogenlunde uændret, bl.a. fordi værdien af eksporten af svinekød falder betydeligt, mens eksporten af mejeriprodukter trækker op.