Voldsom kritik fra Rigsrevisionen

Indkøringen af den digitale tinglysning får massiv kritik af Rigsrevisionen. Domstolsstyrelsen, der har stået for opgavet, har fejlet på flere afgørende områder, fremgår det af rapport, der udsende senere i dag.

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rigsrevisionen retter nu en massiv kritik af Domstolsstyrelsen, som hører under Justitsministeriet, for indkøringen af den digitale tinglysning herhjemme.

Det sker i en beretning til Statsrevisiorerne, som offentliggøres senere i dag.

Målet med hele projektet var, at det skulle blive nemmere at få tinglyst eksempelvis et skøde på en ny bolig. Store besparelser på personale var også stillet i udsigt. Men det er gået nærmest lige modsat.

Læs også: S kræver store næser i sag om tinglysning

Mange borgerne oplevede i de første mange måneder væsentligt længere ventetider, når de skulle have deres ejendomshandler tinglyst, og enkelte borgere har tabt op mod 100.000 kroner på grund af ventetiderne.

Rigsrevisionen stempler da også hele processen som et "højrisikoprojekt, og skriver ordret i sin beretning, som Berlingske Business er i besiddelse af, at det er "Rigsrevisionens vurdering, at digitaliseringen af tinglysningen var et højrisikoprojekt.

"Dette skyldes bl.a., at tidsplanen var meget stram, at der skulle udvikles et meget komplekst system baseret på en uprøvet teknologi, at projektet skulle udvikles i samarbejde med mange interessenter, og at rammebetingelserne gav mange organisatoriske udfordringer."
 
Det hedder også, at Domstolsstyrelsen, som har haft ansvaret for at indføre den digitale tinglysning, kun har udarbejdet en plan, der omfatter systemudviklingen, men "ikke de organisatoriske forhold såsom uddannelse af medarbejdere, udarbejdelse af vejledninger, rekruttering af medarbejdere og udarbejdelse af en demoversion af systemet til brugerne."

Læs også: Hård kritik af digital tinglysning

Videre skriver Rigsrevisionen, at "Domstolsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad har beskrevet og klarlagt den interne rolle- og ansvarsfordeling i relation til implementeringen af det digitale tinglysningssystem. Eksempelvis er rollen og ansvaret for projektlederen ikke beskrevet."
 
Den økonomiske styring af det digitale tinglysningsprojekt er heller ikke tilfredsstillende, fremhæver Rigsrevisionen.

"Domstolsstyrelsen følger ikke styrelsens egne og de almindelige statslige retningslinjer for, hvordan regnskabet for et sådant udviklingsprojekt skal tilrettelægges. Domstolsstyrelsen har således ikke et samlet projektregnskab, hvor alle omkostninger til det digitale tinglysningsprojekt indgår. Domstolsstyrelsens budgetopfølgning sikrer endvidere ikke et fuldstændigt overblik over alle omkostninger forbundet med udviklingen og driften af det digitale tinglysningssystem," hedder det ordret i rapporten.

Og kritikken fortsætter:

"Rigsrevisionen har sammenstykket et projektregnskab for det digitale tinglysningsprojekt, som viser, at udviklingsbudgettet for det digitale tinglysningssystem er udvidet med ca. 67 mio. kr., mens udskydelsen af idriftsættelsen af systemet har betydet en merudgift for staten på ca. 124 mio. kr., hovedsageligt fordi planlagte driftsbesparelser er udskudt." 

Læs også: 265.000 kr. i bonus til tinglysningsdirektør



Det samlede budget for projektet udgør 621 mio. kr., og det skønnede regnskabsmæssige forbrug ultimo 2009 udgjorde efter Rigsrevisionens beregninger ca. 485 mio. kr.

Rigsrevisionens pger også på, at en forudgående pilotdrift, eksempelvis i enkelte retskredse, "kunne have identificeret fejl og mangler i systemet, inden systemet blev implementeret i hele landet, ligesom den fravalgte brugervenlighedstest kunne have påvist problemerne med systemets manglende brugervenlighed."
 
Endelig peges der også på, at Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten har undervurderet omfanget og kompleksiten af de opgaver, der skulle løses ved idriftsættelsen af systemet.

I rapporten står der således, at "for det første havde Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten en urealistisk forventning til medarbejderproduktiviteten, og det betød, at styrelsen og retten ikke havde et tilstrækkeligt personaleberedskab. For det andet forberedte Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten ikke håndteringen af fuldmagter, herunder dimensionerede behovet for resurser hertil. For det tredje var vejledningerne i brugen af systemet mangelfulde, ligesom Tinglysningsrettens hotlinefunktion ikke havde tilstrækkelige resurser og kompetencer til at håndtere de mange brugerhenvendelser. Justitsministeriet høstede efter Rigsrevisionens vurdering effektiviseringsgevinsten ved systemet for tidligt, og ikke i takt med at fejl og mangler i systemet blev håndteret, at medarbejderne opnåede den fornødne rutine, og at systemet blev godt forankret i hele organisationen. Det førte til meget lange sagsbehandlingstider i den manuelle sagsbehandling, hvilket har haft store konsekvenser for borgere og virksomheder."