Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er et stort antal af biler og den historisk lave rente, der betyder, at Storebæltsforbindelsens gæld kan være væk om 15 år - det er syv år hurtigere end forventet.
Det får flere aktører til at lufte forventningerne om lavere takster, skriver Børsen.
»I det øjeblik broen er betalt tilbage, mener vi ikke, at at det skal koste mere, end der skal til for at betale almindelige vedligeholdelsesomkostninger og sikre broens fortsatte eksistens. Der kunne også være en lille opsparing til når man på et tidspunkt skal bygge en ny bro. Men det skal være væsentligt billigere end i dag,« siger Thomas Møller Thomsen, direktør i bilejernes organisation, FDM.
Også venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, vil have prisen ned.
»Det bliver nok ikke helt gratis at passere, selvom det vil være ønskeligt rent mobilitetsmæssigt. I Venstre har vi en idé om, at når broen er betalt, skal der være en markant lavere takst,« siger Kristian Pihl Lorentzen, som håber at det til den tid vil komme i stand via en bred politisk aftale.
Det er transportministeren, der fastsætter broafgiften, men Pia Olsen Dyhr (SF) afviser at diskutere muligheden for lavere eller uændrede takster.
»Den problemstilling er slet ikke aktuel endnu, og derfor er der heller ikke taget stilling til det. Det må vi diskutere med forligspartierne til den tid,« siger hun til Børsen.