Vognmand klar til højere færgepriser

Et af landets største transportfirmaer, Frode Laursen, er klar til at betale en højere pris for at bevare færgeruten mellem Aarhus og Kalundborg.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det store vognmandsfirma Frode Laursens ejer Thorkil Andersen og direktør Anders Balle mødtes mandag aften med transportminister Hans Christian Schmidt (V), Aarhus-borgmester Nicolai Wammen og Kalundborgs borgmester Martin Damm om en redningsaktion for den snart lukkede fragtrute Aarhus-Kalundborg.

Vognmandsfirmaet mener, at branchen er parat til at give lidt mere i fragtpris, hvis det kan sikre at et rederi fortsat vil sejle på ruten. Ja, faktisk har man allerede accepteret en højere pris, oplyser Aarhus Stiftstidende.

- Siden midt i maj har vi givet en forhøjet fragtpris til Molslinien. Men jo højere fragtpris, jo højere regning til kunderne, så smertegrænsen er så også nået nu, siger direktør Anders Balle til avisen.

Firmaet holder nu vejret og håber, at Folketingets trafikpolitikere kan bære sagen videre og finde den endelige løsning, der skal gøre det mere attraktivt at drive en fragtrute mellem de to store havne. Politikerne mødes med ministeren onsdag. Efterlyser statstilskud

I forvejen har begge havne tilbudt lavere havnegebyrer til et rederi, der vil drive fragtrute.

Læs også:

Nyt håb for Aarhus-Kalundborg   

Lukning af færgerute afbryder borgmesters ferie   

Vognmænd kæmper videre for fragtrute