Vognmænd får svært ved at opfylde ny EU-lov

EU-Parlamentets beslutning om at begrænse selvkørende vognmænds arbejdstid til 48 timer om ugen, modtages med bekymring i medlemslande.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.


Det er næsten umuligt for selvkørende vognmænd, hvis de kun må arbejde 48 timer om ugen – inklusive kontorarbejde. Derfor er medlemsstaterne bekymrede for udviklingen. – deres første tilbagemelding til EU-Kommissionen om, hvordan landene vil gennemføre bestemmelsen er, at det bliver svært. Kommissionen er ved at følge op på Europa-Parlamentets beslutning om at sætte et loft på de 48 timer for selvkørende vognmænds arbejdstid. I et brev til medlemslandene spørger Kommissionen derfor om, hvordan landenes myndigheder har indført eller tænker sig at indføre og kontrollere reglerne om arbejdstid for selvkørende. Selv har Kommissionen indtil nu afvist at udstikke retningslinjer. I stedet vil man vente og se, hvad medlemslandene gør og på den basis overveje, om der er behov for en indsats fra Kommissionens side. ”Under et statusmøde for nylig, arrangeret af den internationale transportorganisation IRU, om indførelsen af arbejdstidsregler for selvstændige i medlemslandene, kunne organisationer fra en række EU-lande næsten enslydende berette om, hvordan myndighederne overalt har problemer med at finde ud af, hvordan reglerne nemmest kan indføres, siger EU-chef Søren Hyldstrup Larsen fra Dansk Transport og Logistik (DTL). Udviklingen af sagen varierer fra land til land, oplyser man i DTL. I Tyskland, Tjekkiet, Spanien, Portugal, Sverige og Danmark foregår der drøftelser mellem Transport- og Beskæftigelsesministerierne, om, hvad der kan gøres af hvem. "Det blev også oplyst, at den tyske regering har skrevet tilbage til EU-Kommissionen for at give udtryk for, at den tyske regering ikke aner, hvorledes den skal indføre disse regler – og tyskerne efterlyser derfor Kommissionens hjælp, síger Søren Hyldstrup Larsen. I Storbritannien er man i færd med at drøfte hvordan og hvorledes – hvis man overhovedet vil gøre noget. I Slovakiet, Frankrig og Belgien er der en afventede holdning, og man er ikke sikker på, at der vil ske noget overhovedet. I Holland vil man besvare Kommissionens henvendelse med en oplysning om, at der ikke er sket noget blandt andet med henvisning til, at der er kommet en helt ny regering. I Polen forbyder forfatningen simpelthen at inkludere selvstændige under nogen form for arbejdstidsregler. I Bulgarien, Ungarn og Estland hævdes reglerne allerede indført i lovgivningen, uden dog at man fik indtryk af, at reglerne kontrolleres eller overholdes.