Hvis du kender AltaVista og tænker med en smule vemod på AltaVista, så er du gammel. I det mindste i internetår. For så husker du dengang, hvor du brugte en fastnettelefon til at komme på internettet, og hvor søgemaskinerne var så avancerede som en Velo Solex.

Men så kom AltaVista. Det var i december 1995 – og, pludselig, bang!

Indtil da havde søgemaskiner som Lycos og Yahoo søgt på en million websider, men AltaVista indekserede 16 millioner sider. Pludselig åbnede internettet sig i al sin skønhed og bredde, og på sin premieredag fik AltaVista 300.000 besøg; i 1997 fik søgemaskinen 80 millioner daglige besøg.

Så kom Google, og nu er det alt sammen i bogstaveligste forstand historie: I sidste uge lukkede Yahoo – den nuværende ejer af AltaVista – officielt for maskinen.

Hvilket alt sammen rummer en pointe, som ikke nødvendigvis er, hvad man skulle tro. Men det vender vi tilbage til.

Først lidt historie.

Digital Equipment var op gennem 1970erne og 1980erne en af de store kanoner i amerikansk computerindustri. Det var dengang, hvor man troede, at den såkaldte minicomputer var fremtidens computer, og det var, hvad Digital satsede på. Desværre for Digital – og i 1990erne var både Digital og minicomputerne sandet til, og det var på det tidspunkt, at en frustreret medarbejder, en fransk computeringeniør ved navn Louis Monier, begyndte at udvikle en såkaldt web-crawler, et program, der indekserer internettet, og hans program kunne indeksere tusind websider ad gangen. Det var et teknologisk kvantespring.

Søgemaskinen fik navnet AltaVista, som det fremgår af en nekrolog på searchengineland.com.

Digital kunne således være blevet, hvad Google er i dag – og desto mere, fordi to studerende på Stanford Universty i 1996 opsøgte virksomheden. De to, Larry Page og Sergey Brin, vidste, at AltaVista var den bedste søgemaskine, men langtfra en god søgemaskine, og her var problemet, refereret fra bogen »In the Plex«:

Hvis man søgte på et ord som »university« på AltaVista, ville man få en tophenvisning til et ukendt forskningscenter i Oregon. Hvorfor? Fordi AltaVista udelukkende søgte på ordet »university« og toppede med den webside, som ordet optrådte hyppigst på. Det var brugernes skyld, sagde AltaVista; de måtte lære at søge bedre. Det var helt forkert, forklarede Larry Page og Sergey Brin til alle, der gad høre på det, og som Page siger i »In the Plex«. »Jeg studerede menneskelig computerinteraktion, og jeg vidste fra mine studier, at brugerne aldrig tager fejl. Kun programmerne.«

Han og Brin havde opfundet et system, som de kaldte BackRub, og det kunne netop læse brugeren. Hvis man søgte på »university«, ville BackRub finde de websider, hvor ordet optrådte, og derefter indeksere de sider, som søgningen linkede tilbage til. Typisk ville det vise sig, at flest sider linkede til Harvard, Stanford, Yale og andre bonafide universiteter.

Page og Brin gik videre på deres turne, de fik høfligt foretræde hos Yahoo, Lycos og Excite og de andre søgesites, og de blev grinet ud hos InfoSeek.

I 1998 stiftede de to studerende derfor deres egen virksomhed, Google. I 1998 sad AltaVista på 20 pct. af alle internetsøgninger og var verdens mest populære søgemaskine, i februar 2001 var tallet halveret, Google var nu størst, og AltaVista var få år senere en fodnote.

Hvorfor?

I nekrologerne over AltaVista fremhæver bl.a. Nick Bilton hos New York Times, at problemet var finansieringen, at AltaVista skulle børslanceres på det tidspunkt, hvor IT-boblen bristede, og at alting kunne have set anderledes ud, hvis børslanceringen i 1999 var lykkedes.

Det er muligt, men ikke sandsynligt. Compaq havde på det tidspunkt købt Digital og AltaVista, men var ikke mere fremsynet. Compaq-folkene holdt fast i, at der ikke var penge i søgning, uanset om søgemaskinen fik 80 millioner daglige klik eller flere. Eneste indtjeningsmulighed var at gøre søgemaskinen til en portal, som kunne sælge annoncer efter det gamle printmedieprincip: at brugerne blev hængende på siderne så længe som muligt. Søgning var en eftertanke.

Det var ikke bedre hos Google, men investorerne hos Google var bedre investorer, de var mere tålmodige investorer, og Page og Brin kunne forklare dem, at hvis brugerne kom, ville pengene også på et tidspunkt komme.

Problemet var, at ejerne af AltaVista og alle de andre af datidens søgemaskiner opstillede faktorerne omvendt. De ville have, at brugermodellen skulle være underordnet forretningsmodellen, og derfor er ingen af dem i dag Google, og derfor døde AltaVista officielt i sidste uge.