Virksomhederne jagter ro om arveskatten, Bødskov

Debatten om arveskatterne risikerer at sende virksomheder ude i ilde gennemtænkte generationsskifter. Men det er ikke de familieejede virksomheder, som kan skabe ro om skatten. Det kan kun skatteminister Morten Bødskov.

Skatteminister Morten Bødskov (S) er selv ude om balladen om generationsskifteskatten. De ophidsede reaktioner fra erhvervslivet på meldingen om, at nedsættelsen af generationsskifteskatten fra 15 pct. til 6 pct. vil blive rullet tilbage, afspejler ikke mindst forargelsen over, hvordan skatteministeren lancerede skatteforhøjelsen.

»Løkke-regeringens lempelse af bo- og arveafgiften gav skæve skattelettelser for én milliard til de danskere, der i forvejen har mest. De penge kan vi bruge meget bedre,« sagde ministeren til Berlingske.