Virksomheder vakler på grund af gældskrisen

Pæne halvårsregnskaber fra både amerikanske og europæiske virksomheder overskygges af voksende usikkerhed på grund af gældskriserne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statskasserne har det skidt på begge sider af Atlanten. De private virksomheder tjener stadig gode penge. Men netop den usikkerhed, som gældskriserne skaber, gør, at virksomhederne er dybt usikre på fremtiden. Det er den sammensatte sandhed om de vestlige landes økonomi lige i øjeblikket, hvor alle iagttagere ellers nervøst følger de forgældede staters problemer med at finansiere deres underskud, både i USA og Sydeuropa.


Sæsonen for halvårsregnskaber er godt i gang, og billedet er entydigt: Erhvervslivet tjener penge. Torsdag kom de to store tyske kemikoncerner BASF og Bayer med halvårsregnskaber, der viste stigende overskud, og MAN og Volkswagen har direkte rekordindtjening. Også i Frankrig er der kommet gode regnskaber, senest fra IT-netværksgiganten Alcatel-Lucent. »Virksomhederne har lavere gæld end normalt efter recessionen, og de har ageret ekstremt forsigtigt under opsvinget fra 2009 og har ikke overinvesteret,« forklarer Morten Kongshaug, aktiestrateg i Danske Bank. Det underbygges af en analyse, som Nykredit udsendte forleden dag. Den viste, at de danske virksomhed har tredoblet deres opsparing siden 2008 som resultat af god indtjening og svigtende investeringslyst.

Spareprogrammer fortsætter

»Virksomhederne er i dag meget mere globale, end de nogensinde har været, og det er deres fortjeneste, at de har adresseret vækstmarkederne i tide. De har udvist en uhyre fleksibilitet, både de danske, nordiske, vesteuropæiske og amerikanske selskaber er generelt rigtig stærke.«


Et eksempel er den tyske Linde-koncern, som er en af verdens førende producenter af industrigasser. Både omsætning og overskud steg med 11-12 procent i gasgiganten, som beskæftiger 49.000 medarbejdere kloden rundt, og det skyldtes først og fremmest forretningerne i Kina og det øvrige Asien. Og alligevel fortsætter Linde med et stramt treårigt spareprogram, som skal skære op til 800 millioner euro af de årlige omkostninger frem til næste år.
Morten Kongshaug, aktiestrateg i Danske Bank.

»Virksomhederne signalerer usikkerhed, og markedet er optaget af, hvad der sker næste år, når forbrugere og stater skal afdrage på deres gæld. Det er et ekstremt usikkert klima, som virksomhederne bevæger sig i.«


I USA er billedet endnu mere positivt, og hvor mere end hvert andet regnskab fra de store europæiske virksomheder faktisk har skuffet aktieanalytikernes forventninger, så gælder det modsatte i USA. Her har hvert andet regnskab indtil nu har været bedre, end aktiemarkedet havde forventet, og hvert fjerde har ramt forventningerne, viser en opgørelse på grundlag af tal fra nyhedsbureauet Bloomberg. De skuffede forventninger hænger sammen med, at de europæiske virksomheder ikke har været gode nok til at forberede investorerne på virkningerne af den stærke eurokurs, som har kostet eksportindtægter og sænket værdien af udenlandske datterselskabers overskud, skriver Financial Times’ debatredaktør, James Mackintosh, i en kommentar, men de fleste af regnskaberne viser ikke desto mindre fremgang - bare ikke så stor fremgang som ventet. Det reagerer aktiemarkederne på. I slutningen af sidste uge blev Volkswagen for eksempel straffet af investorerne for et regnskab, som ellers viste både stigende omsætning, overskudsgrad og global markedsandel, men altså bare ikke levede op til forventningerne hos de aktieanalytikere, der følger selskabets aktie.

Usikkerhed

Samtidig noterer aktiemarkedet sig, at virksomhederne stadig synes at famle rundt i en tåge af usikkerhed - tre år efter krisens udbrud. Volkswagen taler om en »udfordrende« fremtid, BASF venter »mindre dynamisk« fremgang. og Siemens’ koncernchef, Peter Löscher, valgte i forbindelse med sin koncerns halvårsregnskab at udtrykke det sådan, at »vores markeder er ganske vist robuste, men risici på det verdensøkonomiske område er i øjeblikket nærmest voksende.« Usikkerheden skyldes nemlig ikke virksomhederne selv - den udgår blandt andet fra de gældskriser, som regeringer i både USA og Europa står i, men også fra de tegn, man har set på, at væksten i Asien tager af.



»Når du kigger med venstre øje, ser du en række virksomheder, som er mere fleksible, har større indtjening og er i sundere form end nogensinde. Og med det højre øje ser du forbrugere og stater, som har det svært med deres gældssætning,« forklarer Morten Kongshaug. »Det er en vanskelig afvejning. Virksomhederne signalerer usikkerhed, og markedet er optaget af, hvad der sker næste år, når forbrugere og stater skal afdrage på deres gæld. Det er et ekstremt usikkert klima, som virksomhederne bevæger sig i.« B