Virksomheder opgiver at besætte IT-job

27 pct. af de danske IT-virksomheder opgav sidste år at få ledige job besat, fordi der ikke findes nok kvalificerede folk. Uddannelses- og forskningsministeren lover at tilrette uddannelserne.

»Danmark må ikke miste arbejdspladser, fordi vi mangler arbejdskraft. Vi er et uddannelsesland. Det skal vi kunne levere,« fastslår forsknings- og undervisningsminister Sofie Carsten Nielsen (R). Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2014
Læs mere
Fold sammen

Manglen på kvalificeret arbejdskraft betød i 2014, at 27 procent af de danske IT-virksomheder helt måtte opgive at besætte ledige IT-stillinger. Og problemet vil kun blive større i den kommende tid, frygter de.

»Det er paradoksalt, at næsten hver tredje IT-virksomhed måtte opgive at besætte IT-stillinger i 2014, samtidig med at visse IT-uddannelser har en alt for høj dimittendledighed. Danmark ligger på en førerposition, når det gælder udnyttelsen af IT, men manglen på kvalificeret arbejdskraft truer regeringens visioner om et digitalt Danmark, da branchen ikke kan skaffe hoveder til de fremtidige opgaver,« siger Birgitte Hass, administrerende direktør i brancheforeningen IT-Branchen, der er Danmarks største brancheforening for IT- og televirksomheder med cirka 320 medlemmer.

242 IT-virksomheder har i marts svaret på målingen, og de frygter kun, at det bliver værre. 39 pct. ser manglen på arbejdskraft som den største barriere for vækst, hvor det for et år siden »kun« var 32 procent.

Minister: Uddannelse må tilpasses

Især mangler der IT-kandidater og IT-bachelorer samt kompetencer inden for softwareudvikling.

»Vi må stoppe med at bruge så mange ressourcer på at undervise i »det dér med web« på alle mulige uddannelser, når virksomhederne først og fremmest har brug for hardcore softwareudviklere med solide, videregående uddannelser,« siger Birgitte Hass.

Tallene gør indtryk på uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).

»Danmark må ikke miste arbejdspladser, fordi vi mangler arbejdskraft. Vi er et uddannelsesland. Det skal vi kunne levere,« fastslår hun og kalder det »et paradoks, at der er nyuddannede kandidater, mens virksomhederne ikke kan få de kvalificerede medarbejdere, som de har brug for«.

Hun mener, at optaget til uddannelserne skal flyttes mod de uddannelser, der har bedre jobudsigter.

»Uddannelser skal i langt højere grad føre til job og til flere muligheder. Optaget til IT-uddannelserne er de senere år steget med 145 pct.mod 38 pct. generelt, så der vil være flere kandidater at tage af, når de kommer ud de kommende år. Det er vigtigt at få kortlagt de behov, som branchen har, og jeg vil opfordre virksomhederne og branchen til at gå i konkret og direkte dialog med uddannelsesinstitutionerne om, hvilke kompetencer de har brug for, så uddannelserne kan udvikles, så kandidaterne får job, og så branchen får den arbejdskraft, som den efterspørger,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Tænk IT overalt i uddannelserne

Sofie Carsten Nielsen understreger, at der ikke er en mirakelkur.

»Vi kan ikke tvinge de unge til at vælge noget andet, men vi kan blive bedre til at gøre opmærksom på, hvad uddannelserne kan. Vi er nået langt videre end rygtet om, at den slags foregår i en kælder og med cola. Vi skal gøre det endnu mere attraktivt for de unge og sende et tydeligt signal til dem om, at IT-branchen rummer masser af muligheder og er en branche i vækst med gode uddannelser,« siger hun.

Indtil situationen ændrer sig, må IT-virksomhederne dække hullerne ved at tilrettelægge efteruddannelse og bistå uddannelserne med at rette ind, så der går kortere tid, før de rigtige kræfter er klar til de ledige job, mener ministeren.

»Og så skal IT integreres i uddannelsessystemet. Ikke i form af konkrete redskaber, men i måden at tænke uddannelse på. Det har jeg med i de udviklingskontrakter, som jeg har med uddannelsesinstitutionerne,« siger ministeren.