Virksomheder må betale for kopivarer

Danske virksomheder risikerer at måtte slippe op mod 350.000 kroner for at opbevare og destruere forfalskede varer, som Skat fanger i tolden. Antallet af sager om importerede kopivarer er steget voldsomt de senere år, og den stigende nethandel får skylden.

Det eksklusive Canada Goose, kendt for vinterjakker, er ofte blevet kopieret. Som reaktion har mærkets danske agent besluttet at udstyre alle jakker med et ægthedscertifikat. Her er der gang i den ægte produktion på fabrikken i Toronto. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere sager med kopierede mærkevarer som tasker, parfumer og mobiltelefoner er kommet til de senere år, og regningen for at opbevare og destruere varerne ender hos virksomhederne. I nogle tilfælde løber omkostningerne op i 300.000-350.000 kr. - bl.a. fordi virksomhedernes retssager mod dem, der har bestilt varerne, kan tage flere år, og der i mellemtiden skal betales husleje på det lager, hvor varerne bliver opbevaret.

Ifølge Skats såkaldte task force inden for kopivarer er antallet af kopisager fra ikke-EU-lande steget markant de senere år, og danskernes hang til at shoppe på nettet får en del af skylden:

»Antallet af sager er støt stigende og meget voldsomt, og det er resultatet af den stigende internethandel. Dog ser vi ikke en tilsvarende vækst i værdien af varerne, fordi der er mange små forsendelser, hvor folk bestiller varerne direkte over nettet,« siger Michael Mørkeberg Nielsen, der er fuldmægtig i Skats Task Force Varemærkeforfalskning, og peger på Kina som det land, hvorfra flest kopivarer bliver afsendt.

Antallet af sager er således steget fra 500 sager i 2003 til 1.267 sager sidste år. Inden for samme årrække svinger den samlede værdi af varerne, som beregnes ud fra, hvad eksempelvis en Louis Vuitton-taske ville koste, hvis den var ægte, fra 20 mio. kr. til 172 mio. kr. i en ujævn kurve. I 2011 løb værdien af de tilbageholdte varer op i 46 mio. kr., oplyser Skat.

Canada Goose har været udsat

En af de virksomheder, der har måttet grave dybt i lommerne efter fund af forfalskede varer, er Nagpeople, som er agent for Canada Goose på det danske marked. Et eksklusivt mærke, der har specialiseret sig inden for vinterjakker, og som er blevet kopieret flere gange.

»Det er virkelig svært at styre i eksempelvis Kina, hvor kilden (kopiproducenten, red.) rykker rundt og genåbner. Det er skrækkeligt, at det sker. Men mange ser muligheden for at tjene lette penge, og risikoen for at få en straf er lille,« siger Nagpeoples direktør, Christian Bak, der nævner, at de har opdaget kopijakker, der begyndte at lugte fælt i varme lokaler, fordi kopisterne ikke havde været i stand til at rense dunene ordentligt.

Som en reaktion på kopiproblematikken har virksomheden besluttet at udstyre alle sine jakker med et ægthedscertifikat, ligesom det diskuteres, om jakkerne skal have indbygget chips, så de kan spores ved tyveri.

Når Skat opdager et parti varer, som tolderne mistænker for at være forfalskede, kontakter de virksomheden med det oprindelige varemærke. Den skal så tage stilling til, om varerne er falske, og om der skal indgås forlig eller begyndes en retssag mod den kunde, der har bestilt varen.

Fanget i en klemme

Ifølge advokat Thorbjørn Swanstrøm fra konsulentvirksomheden Awapatent vælger langt de fleste virksomheder at beskytte deres mærke ved at betale regningen for lagerplads, transport og destruktion af de falske varer.

»Hvis der eksempelvis er tale om dagligvareprodukter, hvor der er skadelige elementer i produkterne, så har det en stor skadeeffekt for en virksomheds omdømme. Skulle en forfalsket tandpasta f.eks. skade emaljen på tænderne, er det ikke en risiko, man har råd til at betale«, vurderer han.

Thorbjørn Swanstrøm, der rådgiver firmaerne om deres rettigheder, kritiserer samtidig det nuværende system, hvor kopivarerne ofte først bliver opdaget ved grænsen, og det er tæt på umuligt at finde frem til de udenlandske kopister.

»Jeg så hellere et helt andet system, der var mere aggressivt. Der er ingen tvivl om, at krænkeren skal betale. Men i stedet for at stoppe kopiprodukterne ved døren igen og igen, så burde det i stedet kunne tjekkes og spores på et tidligt tidspunkt, hvor en given transportørs varer kommer fra. Det ville give en meget bedre beskyttelse, også for forbrugerne,« siger han og peger på, at det stort set er risikofrit for en udenlandsk kopiproducent at sende sine varer til Danmark:

»Det eneste rimelige er, at det automatisk er kopisten, der betaler omkostningerne, som vi allerede ser det på miljøområdet. Derudover bør EU overveje at indføre spærring af eksporttilladelse til EU og bøder til dem, der transporterer varerne. Det er et skridt i den rigtige retning,« mener Thorbjørn Swanstrøm.