Virksomheder holder fast i den våde julefrokost: »Der er totalt gang i dansegulvet«

Trods de seneste års fokus på #metoo og seksuelle krænkelser holder man flere steder fast i julefrokosten, som den altid har været. Berlingske har taget temperaturen på festlighederne i tre af landets største virksomheder.

I tre af landets største virksomheder afholdes julefrokosten som altid trods det større fokus på seksuelle krænkelser. Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix/Arkivfoto

På utallige arbejdspladser landet over byder december på traditionsrige julefrokoster, for efter to år i coronapandemiens skygge gør den helt store fest i år sit comeback.

Den seneste tids store fokus på #metoo og sexchikane rokker ikke ved hverken traditioner eller festligheder i en række af landets største virksomheder.